1801 Slaget på Reden |
|
|
|
I det sidste årti af 1700-tallet havde man kunnet glæde sig over freden i mange år. En kortvarig krig med Sverige i 1788 blev knap nok taget alvorligt, og i 1790’erne kunne landbrug og handel nyde godt af de krigskonjunkturer, der sendte priserne på kolonialvarer og på landbrugets produkter i vejret. Man hyldede den humane og oplyste regering, der ledte land og rige gennem storpolitikkens farer. I Roskilde havde man begejstret modtaget kronprins Frederik og hans brud, Marie Sophie Frederikke, da de rejste fra Slesvig til København i september 1790. Borgernes anstrengelser indbragte dem stiftamtmanden ros på kronprinsens vegne. Indskriften på amtsforvalter Kierulffs skydeskive fra 1795 var et godt udtryk for tidens tankegang: "Lyksaligt Land, hvis Tidender kun om slig Sky(l)den den melder”.
Freden blev brudt i 1801 med slaget på Reden.Under slaget på Reden, 2. april 1801, gjorde det danske forsvar, en række med forankrede blokskibe, den engelske flådes mastodontskibe så stor skade, at det engelske angrebs leder, admiral Nelson, sejrherren fra Abukir, måtte gribe til et højst uværdigt kneb, en krigslist, før den danske kronprins ville standse modstanden fra de helt sønderskudte flydende batterier. Nelson sendte en parlamentær med en skrivelse, der beklagede, at han, hvis ikke skydningen hørte op fra dansk side, måtte sætte ild på de blokskibe, han havde erobret uanset hvordan det ville gå mandskabet på dem! På det viste billede (fra Frederiksborg malt af C. A. Lorentzen) vises det øjeblik, da trusselsbrevet afleveres til en dansk officer ved Langelinje. Til venstre ses kronprins Frederik med følge.
Fugleskydningsselskabet i Roskilde anslog efter slaget nye toner på teksterne på skydeskiverne. Da løjtnant Faith fra husarregimentet blev fuglekonge 1802 ses på skiven 2 hjelmklædte skikkelser, forestillende Danmark og Norge. Der var følgende indskrift: "O Fædreland! Vor Arm, Du kræver; Vi slaae for dig med Fædremod”.
Gardehusarerne fra garnisonen var imidlertid i Holsten, da der blev brug for kampviljen, for krigen kom til Sjælland - og til Roskilde - i 1807.