1880

Staten overtager banelinjerne. Roskilde er Sjællands trafikknudepunkt.

Kødmarkedet, Skovbomarked, i det nuværende Skovbogade/-vænge-område (opkaldt efter bønderne fra Skovbo herred) lukker og flytter ind på Rådhustorvet (nu Stændertorvet). Der er tale om et gammelt marked fra middelalderen (Skt. Dionysii Marked efter kirken i Jernbanegade). Jorden ejes af Hans Jacob Kornerup.

Der opføres et Vandværk ved Støden / Hellig-korsvej, som ved sin boring rammer vandårerne i området så godt, at Hellig Kors Kilde udtørres. Det samme sker med kildevældene ved Store Højbrønd, hvor vaskekonerne med det samme bliver arbejdsløse, og ved Blegdammen, hvor man må holde op med at blege og vaske hør ud. De gamle vandsteder har givet navn til nutidens gader i området.

Som en del af vandforsyningen bygges et vandtårn ved siden af Ting- og Arresthuset i Jernbanegade.

I Skomagergade 24 må det mindre beboelseshus vige pladsen for en 2-etages ejendom med forretninger.

Roskilde Bank grundlægges med hovedsæde Hersegade 3.

Man har fundet en tegning af Svogerslev fra 1910, som dog må vise byen en del år før.

Forrige år    Næste    Kort    Register    Tidstavle