Forgængeren Augsburg senior Efterfølgeren Ingvorsen

Jannik Augsburg, junior, fik sin uddannelse dels på Nørrebro Apotek i København og dels på Dom Apoteket. Efter sin kandidateksamen i 1909 var han en kort tid ansat i Esbjerg, og han supplerede endvidere uddannelsen med studieophold i München og London. Så han var godt rustet, da han vendte tilbage til Dom Apoteket og overtog det efter sin far i 1919.

Jannik havde arvet en interesse for politik fra sin mor. I 1925 trådte han ind i Roskilde Byråd, valgt for De Konservative, der dengang endnu ikke havde hæftet betegnelsen Folkeparti på sig. Jannik var kendt for at sige sin mening højlydt, og han var oppositionens ordfører i mange år. Hans politiske karriere varede til 1946, hvor han valgte at trække sig ud af politik på grund af svigtende helbred. Jannik Augsburg gik til bunds i sagerne, og han havde ry for at undersøge alle spørgsmål systematisk og nidkært. Han udtalte på et tidspunkt, at han ikke forstod, at et menneske kunne gå rundt i Roskilde uden at interessere sig for byens styre. Han fandt det mere spændende at være med til at styre, end at lade sig styre. 

I Jannik Augsburgs rid skete der store revolutioner inden for danske apotekervæsen. I 1921 strejkede medlemmerne af Farmaceutisk Medhjælperforening, selv om apotekerne et par år tidligere i overenskomsten havde erkendt, at farmaceuternes lønforhold var for ringe. Farmaceuterne hævdede på deres side, at krigsøkonomien under og efter 1. Verdenskrig havde undermineret deres gældende overenskomst. 

Også på Dom Apoteket skete der noget. Jannik Augsburg udvidede ejendommen med endnu et sidehus, hvor der blev installeret en salvemaskine, en tabletmaskine og en elektrisk dragekedel. Han foranstaltede også installationen af et helt nyt skylleanlæg, og recepturen blev flyttet. Men større ting stod på dagsordenen i disse år for apotekerne. I 1913 var en ny apotekerlov vedtaget, og Sundhedskollegiet var allerede på dette tidspunkt ude efter de salgbare apoteker. Men takket være Apotekerforeningens driftige og taktisk dygtige formand Alfred Benzon, overlevede denne ordning helt frem til 1932. Men det vigtigste punkt i Apotekerforeningens virke i disse år var retten og pligten til fremstilling og salg af lægemidler. Sundhedskollegiet mente, at apotekerne slækkede på egenproduktionen og i højere grad end tidligere indkøbte varer fra fabrikanter og grossister. I et cirkulære, der daterede sig helt tilbage til 1896, påpegede Kollegiet, at det “. . .i længere tid havde haft sin opmærksomhed henvendt på, at det i årenes løb er blevet mere og mere almindeligt, at apotekerne uden egentlig nødvendighed forskriver mange kemiske og farmaceutiske præparater fra fabrikanter og grossister i ind- og udland i stedet for selv at tilvirke de pågældende præpararer”. Hermed var der lagt op til en årelang strid, og der skulle gå næsten hundrede år, inden apotekerne sagde farvel til de sidste egenproduktioner. 

Så det var med en vis baggrund, at Jannik Augsburg ved sit 25-års jubilæum som apoteker kunne sige, at der var sket mere i hans 25 år som apoteker, end der var i de foregående 75. Han sad frem til sin pludselige død d. 19. marts 1948 i Apotekerforeningens bestyrelse, i den sidste rid som næstformand. Desuden var han i ledelsen for Farmaceuternes Arbejdsløshedskasse og Løntilskudsfonden, og han var voldgiftsmand den faglige Voldgiftsret. Han var også idémanden bag Apotekerforeningens Jubilæ­umsfond.

D. 15. januar 1947 udnævntes Jannik Augsburg til Ridder af Dannebrog. Det var ikke mindst hans rolle under den tyske besættelse, der medvirkede til den fornemme ære. Det beskrives bl. a. i et personligt brev til Jannik Augsburg fra rigspolitichef K. Begtrup-Hansen. Brevet er dateret d. 7. juni 1946. “Det er mig bekendt”, skriver rigspolitichefen, “at De efter den danske politis opløsning (i 1943) den sidste tunge tid under besættelsen havde påtaget Dem at medvirke i en af politiet dannet, underjordisk organisation til sikring af, at lønningerne til politiets personale kunne udbetales, selv hvis den tyske okkupationsmagt forbød lønudbetaling på sædvanlig måde.. ..Da lønningernes fortsatte udbetaling jo var af den største betydning for alt gruppearbejde under politiet og for politiets slagkraft ved besættelsens ophør, påskønner jeg i høj grad den hjælpsomhed og forståelse for politiets virksomhed, som De ved Deres bistand har lagt for dagen, så meget mere, som denne bistand ingenlunde var uden risiko for Deres person, og jeg beder Dem derfor på dansk politis vegne modtage min oprigtige tak”. Det er også kendt, at adskillige af tyskerne eftersøgte personer i kortere eller længere tid boede hos Jannik Augsburg og hans familie. I et megen fornøjeligt interview i “Jul i Roskilde” fra 1946 med Lise Flindt-Nielsen, der senere blev kendt under navnet Lise Nørgaard fortæller Jannik Augsburg, hvordan byen havde forandret sig fra hans fars tid og frem til 1946, hvor interviewet blev lavet. “Dengang (det vil sige i begyndelsen af århundredet) var Roskilde en helt anden by”, fortæller Jannik Augsburg. “En sommerdag, når klokken var 3, var der ikke en menneske i byens gader. Farmaceuten dernede lagde armene op på kasseapparatet og tog sig en slummer... døren gik knapt op hver halve rime, og hunden kunne ligge midt på gaden og sove, uden at der skete noget”.

Jannik Augsburg var kendt som en punktlig og pertentlig mand. Han havde sin daglige formiddagsvandring til blandt andet Rådhuset, og når personalet vidste, an apotekeren var gået, gik man ind til bageren og købte boller, som man nød med en kop kaffe i apotekets port. En dag kom Jannik Augsburg imidlertid tilbage før ventet. Han gik lige forbi sit kaffedrikkende personale uden an sige er ord. Men herefter blev der stadfæstet, at personalet kunne tage sig en kop kaffe, enten i en nyindrettet kaffestue eller i gården. Apotekeren ville blot ikke finde sig i, at personaler stod i porten. Det så ikke godt ud!

Jannik var helt tilbage i 1917, altså to år før han overtog Dom Apoteket, blevet gift med Thyra Malling, der var datter af grosserer William Malling fra København. Ægteparret fik 3 børn, en søn og to døtre. Da Jannik døde af er pludseligt hjertertilfælde i 1948, var der ikke nogen umiddelbar afløser. Men Janniks og Thyras datter Gitte vat blevet gift med Helmuth Ingvorsen, der afsluttede farmaceutisk kandidateksamen 1951, og han blev den sidste af slægten Augsburg, der bestyrede og ejede Dom Apoteket. 

I de mellemliggende år — fra 1948 til 1951 — bestyredes apoteket af cand.pharm. Meta Kirstine Thomsen, der i Janniks sidste år var førstedame på apoteket, og som havde været tilknyttet virksomheden gennem 23 år.