Ellinge under Dragsholm len i Odsherred |
|
Borge i området: Dragsholm Dragsholm borg Odsherred |
Hovedgård:
Ellinge
|
Under Roskilde bispestols stærkeste borg, Dragsholm hørte hovedgården Ellinge i det nordlige Ods herred.
Sogn | Hovedgård | Byer | Gårde | Noter |
Højby | (Dragsholm) | Ellinge | 1 |
12 øre jord og 12 landboere |
1380-1390 | Ellingegård er beliggende i Højby Sogn idag i Odsherred Kommune. Først kendte ejer af godset er Gertrud Pedersdatter Grubbe. |
|
|||
1390-1410 | Det kommer herefter til Gevert Bydelsbak. Han er gift med Gertrud Pedersdatters datter Christine Eriksdatter af Skarsholm. | ||||
1410-1492 | Dronning Margrethe I erhverver godset og kronen har det til 1492. | ||||
1492-1536 |
Ellingegdrd kommer herunder ved salgt, mageskifte eller som gave (vi ved det ikke) under Roskilde bispestol som en hovedgård, til tider under under Dragsholm. I slutningen af den katolske tid blev Ellinge et selvstændigt bispelen: |
1492 | Jens Lauridsen Baden er bispens lensmand. Han nævnes 1492. | ||
1501 | Jens Lauridsen Baden nævnes påny som bispens lensmand. Han er formodentlig identisk med den Jens Laursen i Ellinge, der 1518 var med til at skænke en kirkeklokke til Højby kirke. | ||||
1501-1541 | Jens Lauridsen Badens enke Kristine Graae fortsætter som bispens, efter 1536 som kronens lensmand. Lenet var på afgift (13 pund grot, 3 pund rug, 3 pund byg). | ||||
1536-1660 | Ved reformationen inddrages Ellinge som bvispegods under kronen. Det forlenes til ikke-adelige personer. | 1541-1563 | Hans Bisterfeld er kronens lensmand. Han har lenet frit. | ||
1563-1566 | Det har Jesper Skammelsen også som kronens lensmand. Han er kongens kældersvend. | ||||
1566-1567 | Steen Feltow (Felter) er kronens lensmand. Han er også kongelig fyrbøder og han får lenet frit. | ||||
1567 | Ellinge lægges under Dragsholm påny efter at dette er blevet hovedlen. Ellinge er fortsat en hovedgård. | ||||
1660-1679 | Rentemester Henrik Müller fik efter 1660 Ellinge by udlagt, og han nedlagde bøndernes gårde og lagde jorden under Ellingegård, som 1688 ansattes til 68 tdr. hartkorn med 217 tdr. land under plov; en del af areafet blev dog udlagt til rytterkobler. | ||||
1679-1689 | Professor Thomas Bartholin havde imidlertid fået Ellinge. Efter hans død 1680 ejede enken Magdalene Rhode gården til 1689, da hun solgte den. | ||||
1689-1694 | Hun solgte til Niels Mogensen Rasch, som 1694 solgte den videre. | ||||
1694-1697 | Samdrift med Annebjerggård. | Køber var Gunde Vossbein, der samme år skaffede den hovedgårdsrettigheder sammen med Annebjerggård. Den var forenet med Annebjerg indtil 1801. | |||
1697-1705 | Hans Leegaard. | ||||
1705-1724 | Christian Wildenradt. | ||||
1724-1750 | Peder Svane. | ||||
1750-1770 | Jacob Hansen. | ||||
1770-1776 | Henrik Rosted. | ||||
1776-1801 | Kronen ved Christian VII. Kronen afhændede den 1801 og dermed ophørte også sammenhængen med Annebjerggård. | ||||
1801-1830 | Ny ejer blev forpagter E. H. J. Egtved, som gav 26.920 rdl. | ||||
1830-1843 | Svigersønnen H. Jensen overtog Ellinge 1830 og solgte den igen 1843. | ||||
1843-1880 | Han solgte til cand. jur. Jacob Holm, som ombyggede hovedbygningen 1846 og tilkøbte Klintsø 1868. | ||||
1880-1912 | Efter Holms død solgte dødsboet gården til sønnen V. H. Holm, der døde 1907. Den solgtes da 560.000 kr. til et aktieselskab, som 1912 solgte den igen for 425.000 kr.. | ||||
1912-1915 | Landbrugskandidat Frederik Thye blev den nye ejer af gården. | ||||
1915-1916 | Han overlod den til Udstykningsforeningen For Sjælland Og Fyns Stifter. Der blev lavet en stærk udstykning, først til husmandssteder, som siden er blevet til et mylder af sommerhuse. | ||||
1916-1917 | Hovedparcellen blev overtaget af Friese. | ||||
1917-1918 | Næste ejer var Louis Lawaetz. | ||||
1918-1919 | Så fulgte H. A. Olsen til 1919, hvorpå et konsortium ejede den til 1921. | ||||
1921-1922 | Det solgte til Frits Knipschildt. | ||||
1922-1963 | Ejer siden 1922 er Hans Poulsen. | ||||
1963-1980 | Han efterfulgtes af sønnen Hans Erik Poulsen. | ||||
1980- | Næste besidder var Ian Mikael Monkvad. Ellingegård Gods er på 140,4 hektar med Bøgebjerggård. |
Den nuværende hovedbygning er formentlig opført 1790, men fuldstændig ombygget 1846. Den er i én fløj rned en etage med midterkvist til begge sider. |
|
|