Bistrup gods Husmandssted 1 Husmandssted 2 Husmandssted 3 Husmandssted 4 Magrethehåb i dag Magrethehåb på kort Hørhusene

København ophæver som en af de første godsejere i landet hoveriet på Bistrup Gods 1767. For i mangelen på fæstebønders hoveriarbejde at sikre sig arbejdskraft, udstykkedes en del af hovmarken, Skyttemarken. Det blev til husmandskolonien Margrethehåb (opkaldt efter Margrethe Lühe, gift med overpræsidenten i København), hvor der oprettedes 18 husmandssteder. Skyttemarken ses herunder på 

København udstykkede 3 år senere i 1770 Svogerslevmarken til 12 husmandssteder, der kom til at indgå i Margrethehåbsområdet. Husmændene skulle som en del af deres leje arbejde én af ugens dage på hovedgården Bistrup. Det var sjældent i Danmark, at godsjord blev udskiftet. Det gik som oftest den anden vej, at bondejord blev lagt til et gods. Når København var så fremsynet, var det ikke kun af idealisme, men også på grund af, at Bistrup som gammelt bispegods var utroligt spredt. Under godset hørte 1100 tdr. land under hovedjorden og hele 278 bøndergårde og 111 husmandssteder spredt ud over hele Sjælland. Alt det spredte gods var det fint for København at slippe af med.

     Margrethehåb er stadig "på landet".