Borgen Bistrup Jægerhytten Parcelgården Margrethehåbudstykningen 1767

1661 gav Frederik III "Københavns by, magistrat og menighed" Bistrup eller Roskildegårds ladegård, dens marker, 2 havrevange, høavlen samt underliggende bøndergods med adelig frihed, dvs. skattefrit. En stor del af godset var dog pantsat, men overdroges med indløsningsret. Bistrupgård med tilhørende jorder udgjorde 85 5/8 tdr. hartkorn, det ikke pantsatte bøndergods 231 gårde, 98 huse, 2 møller m.v., i alt anslået til 2514 1/4, tdr. hartkorn. Bistrup og Værebro møller (tilsammen 77 2/3 tdr. hartkorn) skulle tilfalde København ved besiddernes død. Det pantsatte bøndergods bestod af 157 gårde, 61 huse og 8 møller mv., i alt 1691 5/8 tdr. hartkorn. 1681 blev Bistrup gods et eget birk. Ladegården var i øvrigt bortforpagtet, ofte til et medlem af Københavns magistrat. Efter branden i København 1795 blev der for at skaffe midler til en regulering og udvidelse af byens gader nedsat en statslig-kommunal kommission, efter hvis indstilling en særlig administrationskommission 1796 overtog Bistrup godsbestyrelse og beholdt den til 1814. Kommissionen lod 1801 ladegården med størstedelen af dens marker bortsælge på auktion til kaptajnløjtnant Otto Benedict Brockdorff (død 1839), hvis hustru Margrethe Christine Boeslund døde 1803 på Bistrup. Samme år solgte han Bistrup for 45.500 rdl. til englænderen dr. med. James Stephan Ferrall (død 1859), som imidlertid allerede 1806 for 95.000 rdl. videresolgte den til proprietær Niels Hofman Bang til Hofmansgave, som afsluttede opførelsen af en ny hovedbygning ("Slottet") på Absalonsbakken. Han afstod ved købekontrakt af 1/6 1808 Bistrup for 99.800 rdl. til Direktionen for Københavns Fattigvæsen til indretning af et nyt hospital for sindssyge og almisselemmer i stedet for det hidtidige i København beliggende Skt. Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse.

Det af Bistrups fæstegods, der ikke blev solgt sammen med hovedgården i 1801, forblev stadig under staden København i den følgende tid, da den nedsatte administrationskommission ved sin opløsning 1814 kun havde fået bortsolgt 1/12 af fæstegodset. Det udgjorde så meget som 2361 tdr. hartkorn, hvortil kom 40 tdr. skov- og mølleskyld. 1841—57 var en komite (Bistrupkomiteen), hvori såvel magistraten som borgerrepræsentationen var repræsenteret sat til at administrere godset og bortsalget. 7/10 1861 havde man en slagplan klar, og så gik det stærkt med at få bøndergodset solgt 1862-65: 296 ejendomme med 2024 3/4 tdr. hartkorn. Den sidste rest af bøndergodset overgik til selveje i henhold til lov af 30/6 1919. Godsets store skovdistrikter (Boserup) blev dog først solgt (til staten) i 1990'erne.

Da man indrettede den gamle avlsgård til "dårekiste" manglede man driftsbygninger til det landbrug, der lå lige op ad stedet, 350 tdr. land. Derfor opførtes 1809 Bistrup Parcelgård øst for Boserup skov.