Johan Petersen Klein 1688
	Eggert Christian Knuth 1702
	Gårdene i landsbyen 1661 Gårdene i landsbyen 1797
	Titelbladet til Holger Jacobæus' katalog over samlingerne i det kongelige kunstkammer - forløberen for Nationalmuseet.

For 2700 Rigsdaler købte professor i medicin ved Københavns Universitet Holger Jacobæus i juni måned 1690 af Johan Petersen Kleins enke, Lene Nielsdatter Ib, Lystgården Veddelevgård.

Holger Jacobæus var en alsidig dannet, grundig lærd mand, en dygtig anatom, som dog havde arbejdet mere med zootomien (dyr anatomi), navnlig fiskenes anatomi, end med den menneskelige anatomi. Han var en flittig og dygtig universitetslærer, vistnok en udmærket læge og sikkert en elskværdig person. Holger Jacobæus fyldte 40 år i sommeren 1690, da han købte Veddelevgård. Han havde da været gift i næsten 9 år med sin morbrors, den lærde og indflydelsesrige Thomas Bartholins datter Anne Margrethe, som på det tidspunkt havde født tre af deres 7 børn, hvoraf de to levede. Det var sønnerne Jacob på 7 år og Thomas på 3. Jacobæus boede i København, hvor han havde residens på Vor Frue kirkegård tæt ved universitetet. 

I sin ungdom havde han rejst meget. I 1670-erne var han på tre store studierejser i Europa med lange ophold i Holland, Frankrig, Italien, Tyskland og England. I 1674 havde Frederik III udnævnt ham til professor ved Københavns Universitet, og hjemme efter mange års rejseliv holdt han i oktober 1679 sin tiltrædelsestale. I 1680 begyndte han at holde forelæsninger over geografi. Fra 1686 holdt han tillige medicinske forelæsninger. 1687 fik han af kongen til opgave at skrive en Danmarks naturhistorie og at lave et fuldstændigt katalog over Det kongelige Kunstkammer, samlingerne, der siden blev til Nationalmuseet. Naturhistorien fik han aldrig skrevet. Han offentliggjorde kataloget over det kongelige kunstkammer, Museum Regium, et betydeligt værk på tre hundrede foliosider med talrige fint udførte illustrationer. I januar 1693 var han hos kongen for at fremvise et prøvetryk af det første ark, i december 1694 kunne han vise kongen et tryk af halvdelen af Museum Regium, og endelig kunne han i september 1696 overrække kongen det færdige arbejde. Forsiden er billedet øverst.

Sønnen Jacob var altså 7 år, og hans far var begyndt at se sig om efter en huslærer til ham. Han fandt den 22-årige velbegavede Jochum Halling på universitetet, og Holger Jacobæus fik ham overtalt til at blive lærer for sine børn. Og i mindre grad sekretær for ham selv i arbejdet med kataloget.

Hvad der fik Holger Jacobæus til at vælge Veddelevgård som sin lystgård, kunne være hans pårørende i Roskilde. Bartholinerne havde boet her ind imellem og hans afdøde bror, Matthias, havde været gift med en datter, Anna, af byens borgmester Herman Schrøder, og en kusine til Holger og hans kone, Cathrine Bartholin,  var gift med Peder Schade, rektor i Roskilde Skole (latinskolen).

Holger Jacobæus havde Veddelevgård til sin død i 1701. Tre gange var han universitetsrektor, nemlig 1690 - 91, 1695 - 96 og 1696 - 97. I 1698 mistede han sin kone, som døde i barselseng. Året efter blev han gift for anden gang, denne gang med Anne Tistorf, enke efter justitssekretær Thomas Bartholin.

Når Holger Jacobæus skulle slappe af efter arbejdet i hovedstaden, søgte han til sin lystgård i Veddelev. I sit latinske digt fra 1696 De Villa mea Weddeløf, prope Roschildiam ("Om min gård Veddelev, tæt ved Roskilde") giver han udtryk for sin glæde over sit landsted.

Det står i digtet, at lystgården ligger højt på en bakke med frit udsyn. Man skimter Roskilde Domkirke:

Mod øst breder haven sig med sine duftende, farverige blomster, sine køkkenurter, bærbuske og frugttræer. I nærheden er en lund, og gennem engen risler en bæk. Der er også en fiskedam:

 Måske ikke den store poesi, men alligevel en glæde ved naturen, der ikke er skrevet meget om på dansk før denne tid, og en glæde ved et nyt modefænomen: Lystgården.

Beskrivelsen af udsigten og omgivelserne bekræfter, at lystgården har ligget ved Veddelev Bygade 22. Bækken er Møllebækken, som afvandede Maglemoseterrænet lidt øst for Veddelev.

Efter Holger Jacobæus’ død 1701 havde hans enke Anne Tistorf  Veddelevgård i endnu et år. 15. juni 1702 solgte hun lystgården og de resterende to bøndergårde til kaptajn Eggert Christian Knuth. På det tidspunkt boede universitetets foged Søren Jørgensen og Christopher Hansen i de to gårde: