1643
Gert Schrøder og hustru |
Det schrøderske epitafium,
som er et af domkirkens anseligste borgerlige mindetavler, er ophygget efter
det typiske skema i barokken. Som midtpunkt er der et stort ovalt skriftfelt med
biografiske oplysninger om de afdøde, flankeret af to bedende engle, som er
halvt skjult af ornamentik, og fritsvævende englehoveder. Fem figurer omgiver
midterfeltet, nemlig to stående og to siddende evangelister og øverst Kristus
med verdenskuglen. Oven over ovalen ses Kristussymbolet pelikanen, der nærer
sine unger med blodet fra sit bryst.
Det, som gør epitafiet levende, er maleriet
nederst med de to portrætter.