1643
|
Christian IV skriver til lensmanden i Roskilde, Niels Trolle, at han skal sørge for, at to af de bedste huse i byen skal have reserveret logi for rigsrådsmedlemmer på gennemrejse. |
|
|
En kvinde ved navn Sidsel Jørgensdatter anholdes, fordi hun har ombragt sit nyfødte barn. Af frygt for en lejermålssag, kunne det måske lykkes at holde en graviditet skjult og slå det nyfødte barn ihjel, når det var født. Men Sidsel kunne ikke skjule det, og hun blev pågrebet. Hun blev røbet ved, at hun netop var meget svag efter en fødsel. Så bysvendens kone blev sat til at pleje hende for 3 mark i 12 uger, og så fik hun oveni 10½ daler for kosten. |
|
|
Borgmester Gert Schrøder, som havde købmandsgård på Torvet og var gift med Kirsten Abelsdatter, dør 54 år gammel. Hans søn Herman Schrøder arver både købmandsforretningen og borgmestertitlen. Og hans børn sørger for, at der bliver lagt en dyr sten over forældrenes grav i domkirkens koromgang, ligesom de også sørger for, at der bliver sat et meget flot epitafium op i kirken til minde om forældrene. |
|