Gyldenstjerne
	Stygge Krumpens ligsten i Mariager Klosterkirke.
	Slægten Krumpen
	Stamtavle for slægten

Biskopper blev i katolicismens sidste år ikke udnævnt efter deres kristne tros styrke eller efter deres dygtighed som kirkelige administratorer, men ud fra politiske synspunkter. Kongen ville kun anerkende mænd, som han kunne stole på - eller troede at kunne stole på. Der var dygtige og betydelige mænd blandt de danske biskopper, folk som nød almindelig agtelse, også i modstanderens kreds, som f. eks. Birger Gunnersen, Lave Urne og Ove Bille. Men andre beviste, at i hvert fald de var uegnet til at lede den danske kirke, da stormene brød ind over den.

Da den gamle biskop Niels Stygge døde i 1533, sagde Poul Helgesen om ham, at han var "mere optaget af verden end af Gud". Hans frænde, Stygge Krumpen, var heller ikke en mand med et godt omdømme hos de ærligt troende. Han var dygtig, men hensynsløs og pengegrisk. Gud og hvermand vidste, at han i Børglum Kloster levede sammen med sin slægtning Elsebeth Gyldenstjerne.  

Da Grevens Fejde 1534 kom til Nordjylland i form af skipper Clement, der vandt Aalborg for Christian II og derpå rejste et bondeoprør, der flammede i hele landsdelen, var hovedfjenden netop bispen i Børglum, Stygge Krumpen. Bønderne erobrede og afbrændte den ene herregård i det nordjyske efter den anden, og da de nærmede sig Børglum Kloster ved Løkken, som var stiftets domkirke (det eneste stift, hvor domkirken lå ude på landet; efter reformationen blev Aalborg (som før havde været den største by i Viborg stift) gjort til stiftsby) fortrak Stygge med Elsebeth til sin borg Voergård længere mod øst. Den belejrede bondehæren, og til sidst stormede bønderne den anført af skipper Clement. Men de fandt ikke Stygge Krumpen og Elsebeth Gyldenstjerne! Et rygte vil vide, at de havde ladet sig indemure i en bageovn, hvorfra de senere slap ud til bispens havneby, Sæby.