Oversigt over lensmænd Lenet Andre af slægten Jacob Brockenhuus' ligsten Slægtens stamtavle

Jacob Mikkelsen Brockenhuus var lensmand på Roskildegård 1548-1552. Han blev født 1521, skrev sig til Damsbo og opførte Nakkebølle (som var hans hustrus).

Kancelliets folk sørgede godt for sig selv og deres slægtninge, som dels fik vigtige len at råde over, dels af og til slap med at mærke lensreformen i en mildere form end den, de fleste adelige fik at føle. Jacob Brockenhuus (og broderen Frans) var kanslerens, Johan Friis', næstsøskendebørn, og der er ingen tvivl om, at den indflydelsesrige onkel har sørget godt for nevøerne allerede i en ung alder. Jacob endte med at have Fyns rigeste len, Nyborghus uden genant, d.v.s. uden at skulle betale afgift. Da han senere også fik Helsingborg som len, blev den gamle søulk Peder Skram, som havde haft dette len efter sin svigerfader Tyge Krabbe, så sur, at han gik over til det parti, der var imod Peder Oxes lensordning.

Jacob Brockenhuus  var også dansk admiral. I den forbindelse er han kendt for sin uheldige indsats i forbindelse med Den Nordiske Syvårskrig. Før krigsudbruddet angreb han i 1563 en svensk flåde ud for Bornholm. Han blev taget til fange, og da han i 1566 blev sendt til København for at sørge for en fangeudveksling, skabte hans resultatløse mission mistro på både dansk og svensk side. Han blev formentlig først frigivet i 1569. Sine sidste år levede han på sine godser og han døde 17/10 1577.

Han blev gift med Susanne Eilersdatter Bølle til Nakkebølle. Han og hustruen er begravet i Åstrup kirke.

Mere om Jacob Brockenhus fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "var den tredje ældste Søn af den nedennævnte Mikkel B. og blev født paa Saltø Slot 7. April 1521. I sin Ungdom tjente han som Hofsinde og var 1546 Kongens Mundskjænk, men forlod Aaret efter Hoftjenesten for at gifte sig og sætte Bo paa Damsbo i Fyn, som Faderen havde afstaaet til ham. Hans Hustru, Susanne Eilersdatter Bølle, var Enke efter Claus Eriksen Ravensberg og tilførte ham ikke blot sin Fædrenegaard Nakkebølle, men ogsaa et Par Pantelen: Marup i Sjælland, Thoreby Birk paa Laaland m. m., som hun besad efter sin første Husbond. 1548 forlenedes han derefter med Roskildegaard, som han 1552 ombyttede med Aalborghus, hvorfra han 1555 forflyttedes til Helsingborg, til hvilket Len det følgende Aar Landskrone blev lagt. Endelig fratraadte han disse Len 1563 for at overtage Møens Len, som han beholdt til 1565. Desuden blev han brugt til forskjellig Hoftjeneste, hvorfor Kongen 1559 havde tiltænkt ham Ridderslaget. 1562 sendtes han tillige med Rigshofmesteren Eiler Hardenberg og Jens Ulfstand som Gesandter til Rusland, og kort efter sin Hjemkomst blev han sendt til Sverige og deltog derefter i Forhandlingerne med det svenske Gesandtskab, som blev opholdt i Kjøbenhavn. Forinden Krigens Udbrud blev han beskikket til Admiral over en mindre Eskadre, som skulde krydse i Østersøen og saa vidt muligt forhindre Sejladsen til og fra Sverige. Samtidig udsendte Kong Erik XIV en Flaade under Admiral Jacob Bagge for i Rostock at hente Kongens Brud. De to Flaader mødtes under Bornholm 30. Maj 1563, og skjønt Krigen ikke var erklæret, kom det ved et Tilfælde til en Kamp mellem dem. I denne deltog fra dansk Side kun Admiralskibet og 2 andre Skibe, i det de øvrige laa til Ankers under Land, og Resultatet af Kampen kunde derfor kun blive en Sejr for Svenskerne. Efter 4 Timers heltemodigt Forsvar maatte J. B. overgive sig til dem. Fangerne førtes til Stockholm og bleve slæbte gjennem Gaderne i det ilde anbragte Triumftog, som Kong Erik foranstaltede for sin Admiral. J. B. sad nu fangen i 7 Aar, i det han udtrykkelig undtoges fra den almindelige Fangeud løsning 1568; formodentlig var Kong Frederik II til Trods for hans tapre Forsvar misfornøjet med hans Forhold i Slaget, i det han ikke havde holdt sig sin Instrux, der paalagde ham at holde Skibene samlede, efterrettelig. Derimod var han 1566 en Maaned i sit Hjem, i det Svenskerne sendte ham og Gregers Ulfstand til Danmark for at forhandle om Udvexling af Fanger. Først efter den endelige Fredslutning blev han løsladt. Hans Hustru, som under hans Fangenskab havde opført den endnu bevarede, smukke Hovedbygning paa Nakkebølle, var død kort forinden (28. Juni 1569). Efter sin Hjemkomst levede han stille, først paa Nakkebølle og siden, efter at han 1574 havde overdraget denne Gaard til sin ovennævnte Søn Eiler B., paa Damsbo, hvor han døde 17. Okt. 1577."

Våben for adelsslægten Brockenhuus: Lodret delt af hvidt og rødt. På delingen tre blå roser. På hjelmen tre blå roser og to vesselhorn delt rødt/hvidt, hvidt/rødt. Slægten er fynsk, måske indvandret fra Tyskland.