Niels Juel Dragsholm Svenstrup
	Slægtens stamtavle

Slægten Juel er jysk og er nævnt første gang 1350 med Palle Juel. Søhelten Niels Juel købte sig ikke en fin titel, men det gjorde broderen Jens. 

Slægten Juel fører et våben med en 6- eller 7-oddet gul stjerne over tre hvide bølger (strømme). Det hele på blå bund. På hjelmen to jernklædte arme, som holder den gule stjerne.

Niels Juels bror Jens Juel er født 1631 og studerede i udlandet. 1660 blev han sekretær under den nye enevælde i statskollegiet og kom til at samarbejde med Griffenfeldt. Ved dennes fald fortsatte Juel med at være rådgiver for Christian V. Han blev gehejmeråd og i 1680 baron af Juelling, et gods på Stevns, som tidligere hed Valbygård. Godset havde Jens Juel arvet fra sin mor. Samtidig  fik han et friherreligt våben, hvor hans eget sidder som hjerteskjold, hans kones (Slægten Skeel med et hvidt og et rødt felt over et blåt) i 2. og 3. felt (og hjelmmærket med svanerne og ringen) og i 1. og 4. felt 2 hvide ankre gennem en guldkrone på brød bund.

Jens Juel døde år 1700 og efterlod ingen sønner, men hans dattersøn, Jens Vind, fik 1708 lov til at kalde sig baron Juel-Vind af Juellinge. Hans vindske våben med en sort hest på gul bund kom ind i hjerteskjoldet og på det andet hjelmmærke. Baroniet skiftede sted: Valbygård blev solgt til Moltkerne på Bregentved, så de kunne oprette et grevskab (1750), og i stedet købtes Halsted Kloster på Lolland, der så blev baroniet Juellinge. Også Jens Juel-Vinds efterkommere giftede sig til til flere navne og til sidst også en grevetitel: 1771 blev navnet Krag-Juel-Vind og i 1867 til greverne Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsensborg.

En efterkommer af Niels Juel, ritmester Carl Juel blev 1812 baron af Juel-Brockdorf. Denne slægt lever stadig.