Skånske Krig Andet billede af Niels Juel Slaget i Køge Bugt Margrethe Ulfeldt Slægten Juel

Sejrherren i slaget i Køge Bugt 1/7 1677, Niels Juel.

Han blev født 1629 i Christiania. Hans mor, Sophie Sehested,  var flygtet til Norge p.gr.a. Wallensteins hærgen i Jylland under kejserkrigen. Hans far var landsdommer i Nørrejylland Erik Juel til Hundsbæk og Torp, og Niels voksede op på Nørretorp i Thy.

13 år gammel blev han page for prins Frederik, og da denne blev konge som Frederik III, sendte han i 1648 Niels på den udlandsrejse, alle unge adelige mænd skulle på. Niels tog til Frankrig, men skyndte sig til Holland, for han var mest interesseret i krigsflåder, og på den tid havde Holland verdens stærkeste og mest moderne flåde. Niels Juel studerede ikke bare: Han tog hyre og deltog som officer i 1652 i Hollands krig mod England. Efter krigen fulgte han den hollandske flådechef Ruyter på et togt til Middelhavet, muligvis som flagkaptajn på Ruyters skib. Senere fik han lejlighed til at sætte sig ind i skibsbygning og i det hollandske admiralitets arbejde.

I 1656 kom han hjem til Danmark uddannet som søkriger, men blev ansat som hofjunker. Det synes ikke at have været nogen succes. Niels Juel overlod "gerne hofvæsenet til dem, der skattede sig lykkelige i det, og hvis sæder var skikkede derefter" Han "hørte hellere bulderet af store kanoner end klinket af de fulde pokaler, thi det var ære og sejr, han ledte efter". Allerede samme år, 1656, fik Niels Juel ønsket om at komme til søs opfyldt. Han kom med i det hollandsk-danske flådetogt til Danzig som chef for skibet "Den sorte Rytter". Kun 28 år gammel blev han det følgende år udnævnt til admiral for Holmen (Holmens chef, den der havde ansvaret for flådens udrustning og udbygning). Hans hverv var altså at holde tilsyn med flåden og udruste den, når der var behov for det. Her var han kommet på sin rette plads, og den danske flåde stod sig da også hæderligt i Carl Gustav-krigene, selv om den på ingen måde formåede at opveje nederlagene til lands. Under Københavns belejring ledede han byens forsvar mod søsiden, og han deltog i et par udfald med hæder, men den store berømmelse blev ham endnu ikke til del.

Efter krigen fortsatte Niels Juel som Holmens admiral, og det måtte han være tilfreds med. Til den almindelige svækkelse af den gamle adels stilling kom, at hans giftermål afgjort ikke faldt i magthavernes smag. Hans brud var Margrethe Ulfeldt, ætling af landsforræderfamilien. Om giftermålet ligefrem skadede mandens karriere er uvist; gavne den gjorde det i hvert fald ikke.

Imidlertid dukkede der i 1663 en mand op, hvis ry langt overstrålede Niels Juels, nemlig nordmanden Cort Sivertsen Adeler. Denne var 6 år ældre end Niels Juel, født i Norge af jævne forældre. Han havde først været i hollandsk og senere i veneziansk tjeneste. Han havde vist mod og godt sømandskab, især i kampe mod tyrkerne. Så da han kom "hjem",  blev han omgående admiral som Niels Juel og to år efter generaladmiral: Flådens chef i søen (rigsadmiralen  Henrik Bjelke var en tak højere på strå). Adeler var også meget begejstret for hollændere, så begejstret, at han indkaldte flere og flere af dem til den danske flåde, og Niels Juel blev sat mere og mere i skyggen.

Da Skånske Krig brød ud i 1675 blev Niels Juel chef for den danske del af flåden, medens hollænderen Cornelis Tromp var øverstbefalende. Niels Juel var med i alle træfninger; Ved Ystad (alene med den danske flåde), Öland (sammen med Tromp) og i Køge Bugt, hvor han uden hollandsk hjælp sejrede over en overlegen svensk flåde.

Sejren ved Køge var så stor, at Niels Juel skulle have mange penge i belønning: Prisepenge pr. ødelagt eller erobret skib. Det var så mange penge, at regeringen ikke lige havde dem, så man gav ham i stedet Valdemar Slot på Tåsinge (1678). Han kom til at eje næsten hele øen. Efter krigen fortsatte han sit arbejde for flåden, nu endelig med titlen generaladmiralløjtnant. Fra 1678, da rigsadmiral Bielke døde, og til sin død var han flådens øverste chef. Man anlagde på hans initiativ Nyholm i 1685 (Holmen i dag), hvor man bl.a. kunne bygge skibe efter mere moderne principper. Flåden havde hidtil haft leje på Bremerholm (derfor ligger Holmens Kirke, hvor den ligger) og på gammelholm (med Christian IV's mastekran). Ved at anlægge Nyholm på endnu en opfyldning i havnebassinet kunne man stort set samle flåden på Holmen. Det var også Niels Juel, der tog initiativ til, at der skulle bygges en fremskudt flådebase på Christiansø øst for Bornholm - tæt på svenskernes flådehavn i Karlskrona. Han fik norske ingeniørsoldater, som var vant til at bakse med klipper og sten til at bygge forterne på Ertholmene, så det blev til Christiansø.

Størstedelen af sin tid tilbragte Niels Juel i København, og han byggede et stateligt hus på Kongens Nytorv, Det Juelske Palæ, senere det "Thottske Palæ, bedre kendt i dag som den Franske Ambassade. I sin alderdom gik han i København under navnet "den gode, gamle ridder". Han døde 1697 og blev begravet i Holmens Kirke. I 1881 blev der rejst en statue af ham på Holmens Kanal udført af Th. Stein.