Johan Petersen Klein 1688
	Gårdene i landsbyen 1540 Gårdene i landsbyen 1661 Gårdene i landsbyen 1797

Veddelev fik en lystgård kaldet Veddelevgård mellem 1661 og 1690. I 1661 fik borgmester i København Peder Pedersøn som tak for lån af penge og moralsk støtte 4 gårde i Veddelev af Frederik III. Han fik også en gård i Marbjerg, og Frederik hev bare gårdene fra Bistrup gods, inden han forærede dette til Københavns magistrat. Borgmesteren modtog gaven 12/11 1661 med adelig frihed for hele herligheden. Dog havde Københavns magistrat forkøbsret på gårdene, hvis han ville sælge dem: Friere var det ikke. I kongens skøde til Peder Pedersøn er herligheden (her med de senere gårdnavne og gårdnumrene fra matriklen 1688) værdisat ved det årlige afkast:

Skødet nævner ikke en ekstra bygning, en lystgård (d.v.s. en gård uden avlsbygning) på nogle af de fire gårde. Så det kan være Peder Pedersøn, der opførte den, så han havde et sted at bo, når han nød sine nye rettigheder.

Det kan også være hans svigersøn, Hans Nansen den yngre, byens senere præsident , der har bygget lystgården. Han var søn af Peder Pedersøns mere berømte medborgmester i København, Hans Nansen (den ældre) og gift 1665 med en af Peder Pedersøns 5 døtre Elisabeth. Peder Pedersøn døde 1669, og Elisabeth og husbonden kan have arvet gårdene. I markbogen 1682 står Hans Nansen som ejer af gårdene nr. 10, 11 og 12, mens rigsadmiral Bielke har fået gård nr. 16. I matriklen 1688 står Johan Petersen Klein som ejer af alle fire gårde. Det kan også være ham, der har bygget Veddelevgård.