Christian V's matrikel
	Matriklen 1682
	Matrikelbøger for Han Herred, Thy og Mors ( til venstre fra 1662), fra Lundenæs (1664) og Tranekær Amt (1688 = Langeland) samt markbogen fra Radsted Sogn på Lolland med alle landmålingerne fra 168. Når man ser tykkelsen af den sidste, som kun er fra et enkelt sogn, kan man se, hvor omfattende arbejdet med den sidste matrikel var.

Rentekammeret finder en måde at forankre beskatningen på, så den bliver rimelig og stabil. Landbrugsjorden skal holde for. Den er i forvejen værdisat ved, at bønderne betaler landgilde, fæsteafgift for at leje gårdene, til godsejerne. Ved at lægge en afgift, som står i forhold til landgilden oveni, finder man en skat, som gør, at man kan udmåle i tdr. hartkorn: efter arealstørrelse sat i forhold til jordens ydeevne / bonitet.

For at beskrive den nye matrikel udpeges i hvert amt med amtmanden som formand en kommission, der skal lave den konkrete vurdering af alle ejendomme til matriklen. Kommissionen består foruden amtmanden af amtstueskriveren og 7 bønder fra amtet. Denne matrikel, som på Sjælland er færdig i 1664, kaldes amtstuematriklen.

Idéen med at bygge skatten på jord var god. Idéen med at vurdere jorden ud fra landgilder var dårlig. For der var stor forskel på, hvor hårdt de enkelte godser trak penge ud af deres fæstere. På nogle af godserne var landgildefastsættelsen flere hundrede år gammel - og ikke ændret i masser af år. Andre steder var den forholdsvis ny. Det blev derfor hurtigt klar, at skulle den gode idé med [bonitet * areal] blive retfærdig, måtte man ud i en ny matrikelrunde, hvor man ikke blot registrerede landgilden, men hvor man konkret vurderede ejendommenes værdi ud fra bonitet osv.

At jordskatterne var en god indtægtskilde for staten ses af, at hvor et års skatter i 1640 havde indbragt 130.000 rigsdaler, så gav første skatteindbetaling efter, at matriklen var lavet 420.000 rigsdaler!.