Lensmænd før 1660 Lensordningen før 1660 Amtmænd i Roskilde Amt

I 1662 bliver de gamle kongelige len til amter. Der bliver også færre af dem (delvis fordi en del krongods sælges ud for at mindske statsgælden). Lensmanden bliver amtmand, men får ikke som før militær myndighed, ej heller tilsyn med købstæder (det har dog delvis stiftsamtmændene). Amtmanden får heller ikke ret til at udnævne herreds- og birkefogeder (retten ligger i Kancellikollegiet), men det er amtmanden, som fører tilsyn med herreder og sogne. Endelig får amtmændene heller ikke med amtets indtægter at gøre. Afgifter og skatter kradses ind af en amtsforvalter, som skal føre et selvstændigt regnskab, der hvert år sendes til rentekammeret.

Det kan lyde, som om man helt tager opgaverne fra statens repræsentanter ude i landet. Men det er ikke meningen. Staten skal netop blande sig i meget mere under enevælden, og det skal amtmanden have tid til. Økonomien er landets store problem. Derfor har rentekammeret ved amtsforvalteren sin egen repræsentant i hvert amt, som skal kende til de lokale muligheder for at kradse penge ind. Og militæret skal frem over være styret fra København, fra krigskollegiet, så man undgår at tabe så mange krige til svenskerne. Amtmanden hører stadig hjemme på Roskildegård.