Stendomkirken
Stendomkirken

Estrids kranium.

Estrid var gift med Ulf Jarl, der blev myrdet af Knud den Store i Roskilde. Ulf kom fra England til Danmark for at fungere som kongens jarl i landet. I forbindelse med varetagelsen af dette hverv, lægger Ulf sig fatalt ud med Knud. Ifølge Saxo gav Knud sin søster to herreder i mandebod (erstatning) efter drabet. Dem overdrog hun senere til Roskildekirken. Roskildekrøniken virker mere lokalt orienteret end Saxo. Krøniken nævner ikke Knuds mandebod, men fortæller senere, at Estrid på bisp Vilhelms tid (efter 1060) gav den anselige godsmængde af 50 bol til Roskildekirken. Roskildekrøniken har som den eneste kilde bemærkningen om, at Estrid bygger en kirke efter drabet på Ulf.

Oplysningen om Estrids kirkebyggeri var længe betvivlet af historikerne. Man mente, at hendes byggeri t i krøniken blev forveksle  med et senere kirkebyggeri, nemlig bispen Svend Nordmands opførelse af en frådstenskatedral ca. 1080. Men dette byggeri nævnes også i Roskildekrøniken, og det er blevet påpeget, at det følger kronologisk korrekt senere i teksten og at krønikeskriveren klart skelner mellem de to kirkebyggerier. Roskildekrøniken har endvidere de interessante oplysninger om Svend Nordmands byggeri, at han opførte sin kirke "næsten fra grunden af, og at han indviede den til Treenigheden (den samme indvielse, som Harald Blåtands trækirke oplyses at have haft). Krøniken nævner ingen indvielse for Estrids kirke. Saxo fortæller om Svend Nordmands indsats, at Svend fortsatte opførelsen af en stenkirke, som hans forgænger Vilhelm havde påbegyndt.

I tillid til Rosekildekrønikens ord har man udlagt Estrids kirkebyggeri som en følge af den vanhelligelse, der var overgået kirken med drabet på Ulf inde i den gamle kirke. En ny kirke måtte opføres til afløsning. Men Saxo fortæller, at drabet skete i kongsgården, så det er ikke sikkert, at den gamle kirke blev vanhelliget. Endelig har en sætning i Roskildekrøniken haft den heft centrale betydning for kirkens lokalisering. Den lyder på latin: "Estrith ... ecclesiamque lapideam in loco lignee construxit ...". Det kan oversættes med: Estrid byggede en stenkirke i stedet for trækirken. Men også som: Estrid byggede en stenkirke på trækirkens sted, altså på stedet for Harald Blåtands trækirke (eller dens efterfølger). Men der findes faktisk en tredje mulig oversættelse of teksten: Estrid opførte en kirke af sten i stedet for (at opføre) en kirke af træ. Hvis teksten tillader en sådan oversættelse, udtrykker forfatteren noget ganske andet, nemlig at Estrid bygger i sten i stedet for det på den tid fremherskende byggemateriale til kirker, træ. Det væsentlige for kronikøren ved Estrids kirke, det han ville understrege, er så, at hun bygger den første stenkirke i Roskilde. Således opfattet får Estrids byggeri et ganske andet indhold, idet hun bygger en stenkirke til minde om sin afdøde mand. Det er i denne sammenhæng, at Clemenskirken på Skt. Jørgensbjerg kunne være Estrids kirke, fordi denne kirke i alder, byggemateriale og byggestil svarer til Roskildekrønikens beretning. Senere i middelalderen omtales kirken på Sankt Jørgensbjerg som viet til Sankt Clemens. Det kan være sket allerede ved opførelsen. Clemens var en populær helgen i det England, som Estrid og Ulf kom fra.

Estrids kirke er altså  problematisk: