Domkirken bygges
Domkirken

To korttårne

Stilmøder

Bygningsarbejde

Ildebrand

                                             

Byggeriet tog mange år. Man startede mod øst ved at bygge den nye kirke ind over frådstenskirken. Så havde man også en kirke, mens nybyggeriet stod på! Større kirkebyggerier startede i øvrigt altid med, at man opførte apsis og kor, så der kunne afholdes messer. Ved at bevare den gamle frådstenskirke, mens man byggede i tegl uden om, blev der også mere ro til de kirkelige handlinger, der foregik midt i byggelarmen. For at få plads til den større domkirke måtte kannikkeboligerne i den firfløjede gård mod nord nedlægges (kannikkerne flyttede ud i byen, men de fleste kom til at bo i det kvarter, der skød op nord for kirken, Skt. Hans Sogn, hvor Provstevænget ligger  i dag).

Kirken er planlagt som en treskibet basilika med fremspringende korsarme, der også er treskibede. I den tidligste del af kirken er der mange detaljer af granit, kvadre og søjler, og det har været overvejet, om kirken er planlagt som en granitkvaderstenskirke. Men da vi ved, at Absalon havde gode erfaringer med at bygge med tegl, skal man nok se granitten i den ældre østende mere som pynt og dekoration end som led i en plan, der ikke holdt.  Absalons umiddelbare forbillede m.h.t. byggestil var nemlig den kirke, han fra 1162 var ved at udbygge i ved sin fars gamle kloster i Sorø. Her var stilen romansk, og det er den også tydeligt i midten af domkirkens apsis mod øst, hvor byggeriet er startet. Sorøpræget ses på søjler, vinduer, og stensøjlerne. Det at bruge granit i forbindelse med teglstensbyggeri kendes altså fra Sorø - og fra andre ældre teglstenskirker på Sjælland som Fjenneslev og Vordingborg. 

Da Absalon kommer til Lund som ærkebisp, bliver han påvirket af den byggestil, Eskild har benyttet i sine bygninger i Lund (inspireret af de cistercienserklostre, Eskild har oprettet i Colbatz i Pommern og Vitskøl i Nordjylland). Kirkerne her har to korttårne over koret (måske var det også tilfældet i Eskilds kloster i Esrom), og det havde kirken St. Germain du Pres i Paris også: Her havde Absalon studeret i sine unge dage. Roskilde Domkirke er således præget af flere stilarter. Den er ikke rent romansk, men har spor efter den gotik, som var ved at blive moderne. Og visse steder ses gammel og ny stil side om side.

Da Peter Sunesen fortsatte efter Absalon, havde også han inspiration med hjem fra sine studier i Frankrig. Dels m.h.t. korsarmstårnene, dels m.h.t. udformningen af sideskibene. Peter Sunesen har sat et præg, der gør, at kirken er mere tidlig gotisk end romansk.

I den lange periode fra slutningen af Valdemarstiden og indtil midten af 1400-tallet blev der ikke opført mange nye kirker i Danmark. Flere forhold spillede ind. Byggeriet i ældre middelalder havde nærmest mættet riget med stenkirker; mange stod dog længe ufærdige, og man måtte ofre meget på deres fuldendelse. De dårlige tider for landbruget kunne ikke animere til storslåede byggeforetagender. Og endelig lå en del af årsagen i de urolige politiske forhold. Mangt et byggeri blev påbegyndt, sat i stå, genoptaget, og atter sat i stå. Ofte er der forløbet flere generationer, fra den første sten blev lagt indtil bygningen stod færdig. Men generationsskifte betød også nye mænd med nye ideer, og således er det gået til, at f. eks. Domkirken og klosterkirken i Løgum blev påbegyndt i romansk stil, men sluttede i gotisk.