| 1808 Skt. Hans Hospital |
|
|
|
|
Bistrup Gods har ingen avlsgård (den er jo blevet sindssygehospital, dårekiste), hvorfor jorden bortforpagtes, det meste til den nyopførte Parcelgård på markerne øst for Bistrup.
Det er Christian IV, der indrettede 30 dårekister i Pesthuset uden for Vesterport i København. Efter Københavns belejring flyttede Frederik III anstalten inden for voldene til Kalvebod Strand. Men en anstalt for ”afsindige, pestsyge og folk, der led af smitsomme sygdomme” kunne dengang alene drives ved indespærring, sult, tørst og tæv. Og de indsatte døde som fluer. En indvandret katolik, silke- og klædehandler Claudi Rosset, skænkede hele sin formue, 41.000 rigsdaler, til forbedring af forholdene, og Københavns fattigvæsen købte Ladegården for at bedre forholdene. Her fik de syge det endnu dårligere, så København besluttede altså i 1808 at skaffe sig rigeligt med plads for at løse problemet. Derfor købte man sin tidligere ejendom ved Roskilde Bistrup tilbage. "Slottet" blev administrationsbolig på det nye Skt. Hans Hospital, medens avlsbygningerne blev til dårekisten, selve hospitalet.
Københavns Kommune tog hospitalet på Bistrup Gods i brug i 1816 efter en række byggearbejder. Foruden sindssyge (som anbragtes i de nye fløje, ”Dårekisten”, som nærmest var bure, hvor der var en rensegang udenfor, så der kunne muges ud) anbragtes i de gamle avlsbygninger de ”elendige", almisselemmerne (blinde, døvstumme, fattige gamle, invalider). Hospitalets officielle navn blev ”Skt. Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse”. Der blev ansat en rigtig læge, og anstalten blev løsrevet fra fattigvæsenet.
Der opførtes 1851 et ”kurhus” på Skt. Hans, hvor man kunne tage sig af nye tilfælde af sindssyge. Samtidig ophørte København med at sende almisselemmer til Hospitalet, som herefter alene tog sig af sindssyge. I den gamle ”lemmegård” (opr. Bistrups avlsbygninger) indrettedes en plejestiftelse.
Det ses måske her, at "Slottet" er bygget på den gamle borgbanke.
