Klosterets fortid
	Sortebrødregård

Dominikanerklostret kom hurtigt efter reformationen i "stor Trang, Fattigdom og Armod", og munkene forlod det. 

10. januar 1557 befaler kong Frederik II. i et åbent brev "Henning, borgmester i Roskilde, Oluf Skriver, byfoged og Niels Andersen og Jens Henningsen, borgere samme steds, på hans bekostning strax at nedbryde Sortebrødre Kloster og kirke i Roskilde, som står øde. Stenene og tømmeret skulle de sætte på pladsen og lade blive stående der, indtil de få nærmere ordre". En del sælges to år efter til adelsmanden Erik Krabbes Åstrup, og et år senere sælges endnu et stort parti til opførelsen af herregården Selsø. En af bygherrerne her er Corfitz Ulfeldt. Først så sent som 1565 er arbejdet færdigt (ja i 1670 ligger der stadig ruiner på grunden), og kongen overdrager sin tidligere lensmand i Roskilde, nu lensmand på Hørbygård,  Mogens Godske til Lidemark grunden mod til gengæld at få en bygrund i København (de mageskiftede, som det hed). På grunden opføres senere en lille herregård ,  Sortebrødregård, som blev opført på grunden 1565. Denne herregård er Roskilde Kloster i dag.