Sortebrødregård

Sortebrødregårds og dermed Det adelige Jomfruklosters nærmeste jorder lå nord for klosteret og hørte ikke til Roskilde by: Der var tale om en selvstændig herregård. En lille herregård ganske vist. Den havde jorder, der tidligere havde tilhørt Sortebrødre Kloster samt Skt. Agnes Klosters jorder. Det var altså de to gamle klostre under dominikanerordenen, hvis jorde endte med at hører under et protestantisk frøkenkloster.

Hovedgårdsjorden var på godt 90 tdr. land (en middelstor bondegård i dag). Men hertil kom så afgifterne fra 25 bøndergårde, som klosteret ejede. Det var pengene fra disse landbrug, afgifter og indskud fra frøkener på venteliste, som klosteret blev drevet for.

Klosteret blev ledet af en priorinde, men det landbrugsmæssige og det at tage sig af fæsterne på de 25 gårde var overladt til en ridefoged. Fæsterne skulle også yde hoveriarbejde, men klostret var en mild herremand. Gårdene skulle yde 59 spanddage om året (en karl med en vogn med et spand heste) samt 186 gangdage (her skulle bønderne stille folk til rådighed for godset), og endelig skulle der leveres 204 drenge- eller pigedage. Det lyder af en del, men det var en klar forudsætning, at alt dette arbejde ikke skulle leveres i de perioder, hvor bønderne pløjede, såede eller høstede hjemme hos sig selv. Og dermed er det en mild form for hoveri, vi har med at gøre.

Kortet nedenunder er klostergodset på matrikelkort fra 1808.