Skolen efter reformationen

Rektorerne i latinskolerne var ofte påvirket af humanismen skoleidealer, hvilket prægede de nye skolebøger. På dette område ønskede Christian II. at gå nye veje, og der blev udarbejdet en skolelov, der dog kun kendes som udkast. Domskolerne skulle ledes af mænd, der havde undervist på universitetet; lærerne ved skolerne i de almindelige købstæder skulle være eksamineret ved universitetet eller af rektor ved en domskole. I de små byer, hvor man ikke kunne få "gode lærde karle", skulle der undervises i ABC, fadervor, Ave Maria, samt dansk læsning og skrivning. Skolen inddeltes i "lektier", og hvert halve år skulle peblingene eksamineres og, hvis deres flid havde været tilstrækkelig, flyttes op i næste lektie. Når studenterne var gode nok i de grundlæggende fag, kunne de begynde specialstudier, "Somme udi den Hellige Skrift, somme udi kejserloven, somme udi medicina".

Christian II. besluttede under hensyn til den hårde kritik, der på hans tid blev fremført mod Peder Låle, at bogen skulle udgå af skolernes pensum, ja at den skulle brændes af bøddelen. Men så nemt manede man ikke dette middelalderspøgelse i jorden. Hvem af os kender ikke fyndord som: "Mus fjerter ej som hest, uden at røven revner" og mange husker  fra egen danskbog, at "alle vil over, hvor gærdet er lavest", "at mange bække små gør en stor å", eller at "liden tue kan vælte et stort læs". Således overlevede Peder Låle både Christian II.s bøddel og alle senere anslag, for »ondhe yrther woxæ mæsth«, hvilket er udlagt: ukrudt forgår ikke så let.

Skolen begyndte om sommeren kl. 5, om vinteren en time senere.  Der blev arbejdet til henimod aften, men der var mange fritimer i løbet af dagen, og en gang om ugen "har peblingene lov at lege". Man skulle undervise efter nye bøger, skrevet i humanismens ånd; forældede læsebøger, f. eks. Peder Låle, skulle overgives til byens skultus (byfogden), så han kunne brænde dem. De der sang i koret, skulle øve sig godt og "pålæres udi den nye mensure".