Skolen i 1600-tallet Tauber Den nye katedralskole

Katedralskolens bygning rummede foruden undervisningslokaler bolig for de tre ugifte hørere, dvs. lærere. Rektor og hans næstkommanderende, konrektor, boede uden for skolen. En af brandene i 1731 opstod netop i rektors landbrugsbygninger.  De fysiske rammer for skolen var beskedne, men antallet af elever svingede også kun mellem 40 og 90. De var fordelt på fire, oprindelig fem lektier, hvor eleverne gik et par år i hver fra de var 11-12 år, indtil de blev dimitteret til universitetet, ofte i en alder af 20-22 år. En del af eleverne tilbragte adskillige år i øverste lektie eller mesterlektien. Lærerne havde ikke særlige fag, men var knyttet til de enkelte lektier. Rektor havde den øverste osv. Undervisningen var koncentreret om de klassiske sprog suppleret med noget historie, geografi, matematik og fysik i øverste lektie.

Der var otte daglige skoletimer. Mellem kl. 15.30 og kl. 16.00 var man i domkirkens kor, og fredag eftermiddag begav hele skolen sig lektie for lektie fulgt af de respektive lærere til gudstjeneste. Korsang og tidebønner var et fast indslag i skolegangen. Disciplinen var hård med hyppige prygl, og de ældste elever var altid et uroligt element i byens liv. Man rekrutterede eleverne socialt bredt, bl.a. takket være stipendiemidler og endnu midt i 1700-tallet var der rester af fortidens opfattelse af katedralskolens elever som fattige peblinge i kirkens tjeneste.

Nye tider var dog langsomt på vej. Rektor Lysholm kom fra Sorø Akademi og indførte fransk som undervisningsfag. Han efterfulgtes 1775 af Hans Chr. Saxorph, der fik opstillet kakkelovne i skolehuset, og i hvis tid den Guldberg’ske skoleordning indførtes. Den betød en lempelig modernisering af pensum og lærebøger, men skolens klassiske præg bibeholdtes i det store og hele. 1787 kom Johan Henrik Tauber til Roskilde som rektor.