Skt. Olai Kirke
Skt. Olai Kirke
Udgravninger

                                            

Gravsten fra Skt. Olai Kirkegård. Der er mange grave med eller uden beskyttelse af sten på kirkegården og inde i kirken. Man fandt i alt 11 stensatte grave med særligt hovedrum (type fra 1100-tallet) i det område, man udgravede.

Stenen på billedet (nu på Roskilde Museum) er fra 1100-tallet. Udsmykningen med franske liljer omgivet af et fletværksornament kendes ikke fra andre danske middelaldergrave. Indskriften på de skrå sider er på latin, men lyder oversat: "Hecfrith døde. Du som med bøjet hoved går forbi, jeg bønfalder dig: Bed til Herren. Jeg er, hvad du vil blive; hvad du er, har jeg selv været. Stå, læs og græd." Inde på selve pladen står der: "Denne sten lod Odroin gøre". Stenen er lagt over en kvinde og har sikkert oprindeligt været inde i kirken.