Skt. Olai Kirke

Skt. Olai Kirke blev udgravet i vestenden, hvor man fandt de kampestensfundamenter, der er vist som sten på tegningen. Det skraverede er rester af frådstensmurværk. Det, der er fundet, er tårnpartiet, den vestlige del af skibet og (til højre) et stykke af en tilbygning mod nord. Tårnfundamenterne er meget tykke (2,3 m); skibets mure er smallere (1,5 m). Skibet har været bredere, end de fleste bysognekirker: 8,5 m (nogenlunde som landsbykirker). Man skønner derfor, at kirken omkring 1100 har været som en landsbykirke, 40-50 m. Kirken har altså fyldt hele afstanden mellem Skt. Olaigade og Rosenhavestræde. Det brede, rektangulære tårnfundament viser, at tårnet sikkert har været delt foroven i to tvillingetårne. Måske var den oprindelige Skt. Laurentii Kirke af samme type.

Kirken har oprindeligt haft fladt bjælkeloft, men har mellem 1200-1250 fået hvælvinger. Det ses af fundne ribbesten samt af rester efter halvsøjler. Tilbygningen mod nord (hen over ældre grave, som det ses på tegningen) er sikkert et våbenhus fra ca. 1400. Samtidig har kirken fået større vinduer.

Som det ses, er der grave i tårnrummet. Er en kirke bygget af en stormand - og det er de fleste - er det almindeligt, at bygherren, stifteren, lader sig selv og sin familie begrave i tårnrummet, så det er nok stifterens grav, der er fundet her. Man fandt faktisk 7 grave i tårnrummets gulv, men de vigtigste er dem, der ligger lige i midten. I tårnrummet eller en etage over kan der meget vel have været et særligt rum, et pulpitur, hvor patronen og hans familie kan have siddet, når der var gudstjeneste.