1096  1130         Knud Lavard
Hertug
Mode
Knuds stamtavle

Sådan fortæller Arthur Fang (i Roskilde I., 1945) om drabet i Haraldsted:

Den 12. Marts 1096 fødtes i Roskilde Erik Ejegods og Dronning Bodils yngste Søn, den senere Knud Lavard. Kun enkelte Punkter i hans Levnedsløb skal her berøres. Da det var kommet til Uvenskab mellem Hertug Knud og hans Fætter Magnus, Kong Niels' Søn, og Sammensværgelsen mod Knud var en Kendsgerning, blev han af Magnus under Venskabs Maske indbudt til Julegilde hos Kong Niels i Kongsgaarden i Roskilde 1130. Det var ved denne Lejlighed, at Magnus tre Gange skal have forsøgt at komme Knud til Livs.

En Gang, da de sad ved Bordet, drog Magnus pludselig sit Sværd, men de sammensvorne gjorde Tegn til ham, at det rette Øjeblik ikke var kommet. Knud blev forundret, mens Magnus mumlede noget om, at der var kommet Fugt i Skeden, og ban blot vilde se, om Sværdet var blevet rustent. En anden Gang lavede Magnus og hans Mænd efter Aftale Tumult for at støde Knud ned, naar han gav sig til at mægle men Anslaget slog fejl. Tredje Gang Magnus skal have forsøgt Snigmord var, da han og Knud gik og talte alene sammen i en Klostergang; dermed kan kun menes Korsgangen til Kannikernes Kloster Nord for Domkirken. Da Knud efter Julegildet brød op fra Roskilde, skal Kong Niels, som kendte de sammensvornes lumske Planer, have byttet Ring med Knud, fordi han troede, der i Knuds Ring var skjult en beskyttende Talisman. Den 7. Januar 1131 blev Knud Lavard myrdet af Magnus Nielsen i Skoven ved Haraldsted. Efter Mordet red de sammensvorne under jublende Sang tilbage til Roskilde; men en af Danmarks Fornedrelses-Tider, Borgerkrigen, var indledt. Først et kvart Aarhundrede senere skulde Riget genrejses ved den myrdede Hertugs Søn, Valdemar, som var født otte Dage efter Faderens Død.

Knud Lavards mishandlede Lig blev midlertidigt bragt til Haraldsted Kirke. Hans Fostbrødre, Skjalm Hvides Sønner, og hans Venner vilde føre ham til Roskilde. Herom hedder det i Helgenberetningen om Knud Hertug: "Mangfoldige Grunde maatte rigtignok tilskynde dem til at bringe det hæderkronede Lig til Roskilde. Denne By var nemlig udmærket fremfor andre, idet den var stadfæstet som Bispesæde og saasom den var beriget med det dyrebare Legeme af Fædrelandets Værnehelgen (Pave Lucius) og udset til at rumme Gravsteder baade for Fyrster og Bisper, tyktes den Stormændene at være mest værdig dertil. Dog følte de sig i deres Frygt for Voldsherskeren nødsagede til at opgive den Tanke, den i første Øjeblik van kommet frem hos dem. Da de saa, at de ikke kunde faa deres Ønske opfyldt, bar de ved Guds Styrelse Helgenens jordiske Levninger til Ringsted.

Sakse laden "Voldsherskeren" , hvormed menes Kong Niels, være den frygtsomme og lader ham forbyde, at Knuds Lig føres til Domkirken, da han var bange for, at den derved vilde fremkaldes en Rejsning i Roskilde mod ham og Magnus.

Knud Lavard blev stilfærdigt begravet i Benediktinernes Fraadstenskirke i Ringsted, den, Biskop Sven Nordmand i sin Tid havde bygget. Denne Begravelse fik Følger baade for Ringsted og for Roskilde. Den bevirkede, at Kong Valdemar lod den fine Kirke i Ringsted nedrive og rejste den herlige Murstenskirke som Begravelsessted for sin Far og for sin Slægt For Roskilde Domkirke, den med Harald Blaatand havde faaet sin Indvielse som de danske Kongers Gravkirke, betød det en længere Afbrydelse af denne Funktion. Først da Dronning Margrethe 1413 stedtes til Hvile i Koret, blev Traaden atter knyttet.