Henrik Harpestreng
	Det lærde Roskilde

Illustration til Henrik Harpestrengs latinske urtebog, "Liber Herbarium". Bogen blev trykt langt op i tiden, og illustrationen stammer fra en af de sene udgaver.

Roskildekannikken Henrik Harpestrengs videnskabelige produktion var stor, ikke mindst, når det gjaldt urtemedicin. Her bidrog han med flere originale opdagelser. Virkede det så? I mange tilfælde har medicinen sikkert virket, men ind imellem kan det se ud som om, at den Harpestreng lover for meget. Det gælder for eksempel i tilfældet "Galanga" (Alpinia Officinarum), en rod som indførtes fra Østasien. Det er den, der er vist her, og den omtales udførligt i Liber Herbarum således:

"Galanga er tør og varm og har disse dyder. Første dyd er, at hvis et menneske årelades og holder dens tyggede rod i munden, tvinger den det onde blod tit at udgå af legemet og tilbageholder ved sin dyd det gode blod i legemet. Anden dyd er, at bliver den spist om morgenen, uddriver den al stank fra tænder og mund. Tredje dyd er, at bliver den t tygget med vin og nedsvælget, styrker og varmer den maven. Fjerde dyd er, at hvis et menneske spiser den om morgenen eller har den under tungen, bliver alle ord fra hans mund mennesker kærkomne. Femte dyd er, at hvis nogen spiser den og tygger en del af den i munden og smører den om tindingerne, den dag smerter hans hoved ikke. Sjette dyd er, at hvis nogen spiser den morgen eller aften og holder den i munden, nårsomhelst han har samleje med en kvinde, mister han ikke sine kræfter, og hans elskov behager kvinder meget. Syvende dyd er, at hvis en kvinde holdere den tygget i munden og har samleje med en mand, kan hun næppe undfange, men det bør næppe siges kvinder".

Datidens viagra og p-pille i ét!

Latin var i middelalderen videnskabens sprog. Kun undtagelsesvis blev værker om videnskabelige emner forfattet på folkesprogene. En af undtagelserne var netop Henrik Harpestreng, der også skrev på dansk. Det kom til at betyde, at hans værker fik stor folkelig udbredelse igennem flere århundreder. Om Harpestreng selv vides næsten intet. Han var kannik i Roskilde, og døde 1244. De sidste år af sin karriere var han læge for Erik Plovpenning. Det ved vi, fordi han efterlod sig nogle åreladningsregler for kongen. Hans værker i øvrigt omhandler urtemedicin og en stenbog, et værk om mineralers og ædelstenes påståede helbredende virkninger.