Forstørrelse
	Pestens udbredelse
	Pestbegravelser

Året 1350 var jubelår i hele Vesteuropas kristenhed, og kirken fejrede sin runde fødselsdag ved at være særlig gavmild med syndsforladelser. Men glæden trængtes dog hurtigt i baggrunden af rædslen for en ny fjende, der drog frem gennem Asien og kastede sig ind i Europa med en sådan voldsomhed, at først Atlanterhavet kunne standse den. Det var byldepesten. Om denne frygtelige epidemi skriver en lübsk forfatter:

Dette år nemlig 1346 opstod menneskehedens store plage, braddøden, først i Jerusalems lande hinsides havet og i hedenskabet; de faldt om og døde halvhundrede, tresindstyve, hundrede, tusind, ja talløse mennesker. Det var nu ikke så meget at beklage, eftersom de er Guds fjender; men den samme store plage kom siden til kristenheden. Først mærkede man den i Apulien, derefter i Ungarn, derefter på Sicilien, i Avignon, dernæst i Marseille, derefter i Frankrig, derefter i England, hvor mange mennesker døde; dernæst i Flandern, efter Flandern i Norge, dernæst i Sverige, efter Sverige i Danmark, i Nørrejylland og på Sjælland.

I Danmark kom soten til at gå under navnet "Den Sorte Død", og man tænkte her på de blåsorte bylder og kopper, der brød frem over hele legemet. Sygdommen angreb også lungerne, og der fulgte ofte blodstyrtninger efter. Patienterne døde i reglen inden for de første tre dage. Vi kender ikke til andre epidemier i historien, hvor så mange døde.