1350
1350
|
|
Pesten - Den sorte Død - hærger i Danmark - også i Roskilde. |
|
|
|
Den sorte død resulterer hurtigt i en landbrugskrise, for da så mange dør rundt omkring, bliver det svært at skaffe folk (gårdsæder kaldte mand dem) til at arbejde på kirkers, klostres og godsers brydegårde. Løsningen for godsejerne bliver at udstykke de store brydegårde i fæstegårde. På den måde kan man lokke folk til. Og ved at nedsætte kravet om afgift til næsten 1/3 af før. Problemet ses ved, at der i lang tid frem er mange øde gårde på de gejstlige ejendomme. |
|
| Landbrugskrisen medfører, at der fra nu ikke skænkes ret meget gods til kirker og klostre. Fremtidig kommer der kun pengegaver ind. Og det eneste, der sker på godsområdet er, at man bytter (mageskifter), handler og køber. | ||
| Peder Grubbe lejer gods i Lyngby af Skt. Agnete kloster. Det var gods, hans mor havde givet til klosteret. Han lejer mere gods senere. |
|
|
|
|
Blandt de, der døde af pest, var biskoppen Jakob Poulsen. Hans efterfølger bliver Henrik Geertsen, der hjælper kong Valdemar (Atterdag) med at få styr på riget - bl.a. ved at låne kongen borgen i København. |
|
|
|
Duebrødre Kloster / hospital med egen kirke oprettes (kirken ses i dag som ruin). |
|
|
|
Dekan bliver nu Niels Jensen Due. |
|
|
|
Roskildes næstældste (kendte) segl er fra dette år. |
|
|
|
Clara kloster får en gård øst for klosteret som betaling for en begravelse. Denne gård udlejes 1412 for 1 mark sølv. |
|
| Thomas Muremester testamenterer gård i Vindebo til Clara kloster, da han går i kloster (i Ås i Halland). | ||
| Gårde i Skt. Dionysii, Skt. Laurentii og Skt. Peders sogne erhverves af Clara kloster ved sjælegaver og ved, at borgerdøtre går i kloster. |
