1380 1450 Badstuer |
Forstørrelse | |
Andre badstuebilleder | |
Mere om badstuer |
Badstuer var offentlige. Her kunne man få et varmt bad. Men også dampbad (sauna) var der, hvor man smed vand på opvarmede sten. Så meget vand og varme kunne ikke skaffes i en almindelig husholdning, så skulle man i bad, gik man i badstue.
Der var flere badstuer i Roskilde. Vi kender fra kilderne 3 offentlige steder, ligesom det et par gange nævnes, at der er badstuer i tilknytning til private gårde. Det er uvist, om de har fungeret på samme tid.
Badstuer var andet og mere end badeanstalter. "Hun vætær lykum, oc opnær swetærøuæ", (den (badstuen) væder legemet og åbner svedehuller), skriver roskildekanniken og lægen Henrik Harpestreng. Her fik man ikke alene dampet huden grundigt og åbnet de snavsede porer med birkeris og damp, her kunne man også få mad og vin og øl. Og måske var stemningen så høj (mænd og kvinder badede sammen), at man også kunne få stillet sine seksuelle lyster. Da den smittefarlige pokker (Syfilis) kom til Europa fra Amerika, blev badstuerne lukket. Ville en Mand på sit dødsleje hjælpe sin sjæl ved at bortgive sjælegaver, kunne han ud over sjælemesser oprette noget, man kaldte sjælebade: Han kunne til frelse for sin sjæl skænke gods eller pengegaver, så at fattige og peblinge kunne få gratis badstuegang, hvor de så også fik et måltid mad.