Rådhus
	Rådhuskælder
	Retsvæsen
	Videreudvikling af retsvæsen

Rådhuset (prætorium civitates) med buegang med tre piller over et overdækket fortov. Ofte fandt domshandlinger sted uden for i stedet for i rådhusstuen. Og ved udendørs rettergang i dårligt vejr kunne foged og borgmester og andre fine folk sidde beskyttet i buegangen.

På Rådhuset holdtes byens domstol. Den hed først Bytinget, senere Rådstueretten. Oprindelig holdtes Bytinget ude på åben gade foran rådhuset, i lighed med Sømme Herreds Ting på Bondetinget. Først senere holdtes retten på selve rådhuset. Endnu i 1512 holdt man byting på Algade, men i hvert fald fra 1573 var det henlagt til det lille torv, der var fremkommet ved nedrivningen af Skt. Laurentii Kirke. Borgerne kaldtes til byting ved ringning med en klokke. I middelalderen har den måske hængt ved rådhuset, som ogsaa forkyndte tiden for byportenes åbning og lukning. Senere blev klokken i Skt. Laurentii tårn byens klokke, og det er den endnu.

I underetagen har der nok været mindre rum, hvor der bl.a. nok har været vejerbod (kun vægt og mål på rådhuset kunne man regne med, hvis man var i tvivl). Der kan også have været boder, der var lejet ud til handlende. På første etage var den store sal, hvor byrådet holdt møder. Her blev byens mål og vægt opbevaret i sikkerhed sammen med byens segl og byens bøddelsværd. Man kunne leje salen, hvis man som almindelig borger skulle holde en fest, man ikke havde plads til derhjemme.