1610
1610
|
|
Eiler Nielsen er foged i Roskilde. Dette år kommer der en ny lov, der fastsætter, at hor/ægteskabsbrud skal straffes ved, at syndernes formue konfiskeres, og at de landsforvises (til Skåne eller Jylland). |
|
|
|
I byfogdens regnskab står der ofte opført indtægter fra afgifter af ølboder, ølvogne og andre vogne. Hver bod skulle betale 4 skilling, vognene 2, så det blev ikke en blomstrende indtægt for statskassen (ca. 7 daler pr. år), men til gengæld kan det ses af regnskaberne, at der kom ølsælgere fra alle Roskildes nabobyer, så Roskilde må have virket tiltrækkende som handelsby. En masse af de småskibe, der anløb havnen kom også med godt, stærkt øl fra Rostock i Mecklenburg. Af dansk øl skulle der ikke betales afgift, men det skulle der af tysk, nemlig "sise" eller "accise", som var på 2 mark pr. tønde. Adelige og kirkefolk kunne dog indføre tysk øl uden at betale afgift. Og det gjorde de flittigt. |
|
|
|
Byfogden var også på havnen, når der kom skibe, for at opkræve told og afgifter. Man betalte dels en fast afgift pr. skib. Den kaldte man "rorstold" og var en slags havneafgift. Og så betalte man, når man åbnede lasten (for så ville man vel handle), og det kaldte man "bunkebrud". Endelig skulle der naturligvis betales afgift efter almindelige markedsregler af de varer, man så solgte. En masse af de småskibe, der anløb havnen kom med øl fra Rostock i Mecklenburg. En stor del af disse ølskippere kom fra Nordby på Samsø. |
|
|
|
Blandt de flittige købere af øl uden afgift fra Rostock finder vi lensmanden på Roskildegård Peder Basse. Han købte i august 6 tønder uden afgift svarende til 30% af en hel skibslast. I oktober købte han 4 tønder, 18% af en last. Og i november kunne den tørstige lensmand føje 6 tønder eller 25% af en skibsladning til sit vinterforråd. |
|
|
|
Der kommer også en del både med sild til Roskilde. Sildene kom fra Aalborg, hvor de var fortoldet, de var fanget i Limfjorden, og de kom til Roskilde på skuder fra Djursland. Dette år kom der faktisk 192 tønder saltede sild til byen, og det har været en god vare at sælge på torvet dels til borgerne, dels til omegnens bønder. |
|
|
|
Frederik Godske dør og hans kone arver Sortebrødregård. Hun gifter sig med underadmiral Peder Galt. |
|
