| 1720 Lejermålssager |
|
Der er mange lejermålssager i perioden 1700-1720 - under den Store nordiske Krig. Figuren viser ikke antallet af sager, men hvor meget, der blev betalt i bøde bestemte år (år hvor der ikke er angivet bøder, er det ikke uskylden, der har sejret: Vi kender ikke tallene). Antallet af sager viser ikke usædeligheden. Bødetallet viser, hvor mange gange, det blev opdaget! At kulminationen ligger efter krigen - i 1726 - er der ingen forklaring på.
Listen fra 1720 viser, at de mange lejermålssager skyldes krigen - eller snarere, at der kommer mange enlige mænd, soldater, gennem byen. Dette år fremstilles "publique absolveret" i domkirken:
26. juli Johanne Cathrine Olufsdatter, som var besovet i Werner Dippenbroeks farfars hus af rytter Christen Andersen af livkompagniet.
23. august Mette Sørensdatter, som til barnefader udlagde forrige byskriver her i Roskilde, Paul Rhodium.
13. september Johanne Jørgensdatter, som udlagde en rytter af byens indkvartering ved livkompagniet, Johan Wigant.
20. december Sidze Andersdatter, som udlagde en rytter af livkompagniet ved navn Hans Rasmussen Høy.
Alle piger måtte betale bøde og stå frem til skrifte i kirken. Soldaterne blev meldt til regimentschefen, og hvad han foretog sig, ved vi ikke. Senere hører vi dog, at udskrevne landsoldater kan få rabat. I 1752 nævnes, at Sille Marie Thomasdatter for lejermål med landsoldat Niels Lind. Hun har betalt 1 rdl.. Den udlagte barnefader Niels Lind er i følge kongelig forordning fritaget for at skulle betale bøde "såsom dette er det første af ham begangne Lejermaal, siden han blev Landsoldat, som bevises med hr. Søren Francks Attest".
Omkring 1740 finder antallet af lejermålssager et normalt leje.
