Erhverv 1753
	Oversigt over håndværksmestre i 1767, som de fremgår af Danske Speil. Tallene er sammenlignet med optællingen fra 1753.

Ved siden af købmændene udgjorde den øvrige del af borgerskabet af byens ret talrige gruppe af gæstgivere og vognmænd, men først og fremmest af håndværkerne. Antallet af håndværksmestre lå i 1700-tallets anden halvdel på mellem 90 og 110. Det var kun som mester, man kunne opnå borgerskab. Feldberederen forarbejdede skind  og garvede dem antagelig også, siden ingen er anført som garver. Gørtleren fremstillede spænder og andre små støbearbejder, mens possementmageren fremstillede snore, lidser, borter, omspundne knapper m.m. Blandt håndværkerne havde skomagerne, skrædderne og smedene i 1767 deres eget lav i Roskilde. En ikke ubetydelig del af sine indtægter fik håndværkerne ved, at der til de huse, de ejede, hvor deres værksteder også lå, hørte 5-10 tdr. land jord.

Lavsvæsenet regulerede den erhvervsmæssige virksomhed Det skulle håndhæve fagets standard, og det skulle sikre sine udøvere et vist udkomme. Den "ærlige håndværker" kunne påregne en vis sikring og støtte fra lavet, og derfor var håndhævelsen af medlemmernes uplettede ære en vigtig side af lavsvæsenet. De mange af byens håndværkere, der ikke havde deres eget lav, var knyttet til lav i andre byer Holbæk, Køge og først og fremmest i hovedstaden.

Diagrammet øverst bygger på følgende tal fra 1753 og 1767: