Bylandbrug tidligere Byjorden Et mønsterlandbug To håndskrevne sider af regnskabet for bymarkerne 1767. Det fremgår af tallene, at fællesskabet forestod opsynet med borgernes kreaturer på byens vange fra april til september.   1700-tallets købstæder drev landbrug, adskillige i stort omfang. Få danske købstæder havde så udstrakte bymarker som Roskilde, og i en indberetning fra 1748 hedder det, at "Borgerne have mest Inclination til Avling, og den giver den bedste Næring til Byen", Byens hovednæringskilde var m.a.o. landbruget. Roskildes bymarker strakte sig i et bredt bælte øst, syd og vest for selve byens grund. Mod København strakte bymarkerne sig helt til det nuværende Hedehusene. Så skød Vindinge bys marker sig ind som en bred kile, men derefter strakte bymarkerne sig flere kilometer mod syd, grænsede op til Øde Hastrups, Tjærebys, Kamstrups, Darups og Glims bymarker, og mødtes derefter mod vest med Svogerslevs bymarker ikke så langt fra selve Svogerslev by. Derefter var det Sankt Jørgensbjergsjordene Gl. Ladegård, Bistrup Ladegård og jordene fra Bjergets gårde, der grænsede op til Roskilde bygrund videre ned til fjorden. Med bønderne fra de omliggende landsbyer var man i stadig konflikt, men en højesteretsdom i 1747 gav Roskilde by den endelige adkomst til Store og Lille Hede mod øst.

På disse udstrakte arealer, der udgjorde mere end 300 tdr. land, havde grundejerne deres jorder. Til hver ejendom og til mange embeder i byen hørte et eller flere arealer på byens marker. Jo større byejendom, jo mere landbrug. Byfogdens og rådmandens løn bestod for en dels vedkommende i dispositionsretten til et stykke jord på størrelse med en almindelig bondegård. Skarprettervænget på byjorden var navnet på den jordlod, som denne embedsmand havde som en del af sin løn. Almindelige håndværkere, der ejede deres hus og værksted, havde typisk arealer på 5-10 tdr. land. Det var tilstrækkeligt til at holde et par køer, måske nogle får, og at få høstet til husstandens forbrug af brødkorn. Markerne blev drevet i fællesskab som alle bymarker på landet. Men selv under denne form kunne man gøre sin jordlod mere end almindelig nyttig. Et eksempel på, at man kunne få meget ud af lidt, viser Esaias Fleischer, der blev ansat som hører i katedralskolens nederste lektie i 1752 som kun 20-årig og blev i stand til trods en ringe løn at kunne forsørge en familie ved intensiv dyrkning af den jordlod, der hørte til hørerembedet. Tobakken blev stadig dyrket i Roskilde, også det en form for intensiv jordbrug. I folketællingen fra 1787 optræder eligeret borger og tobaksspinder Henning Struck med en svend.

I 1770'erne begyndte man at opmåle byens jorder for at forberede deres udskiftning, en langvarig proces, der skulle strække sig gennem årtier.