Bymarken i middelalderen Husdyrbrug 1677 Husdyrbrug 1678

Roskilde var meget præget af, at byen havde et stort landbrugsgrundlag. Bymarken var meget større end i andre købstæder. 3000 tdr. land (1500 ha), som i Christian V. 's matrikel 1688 blev vurderet til  292 tdr. hartkorn. Det svarede til nabosognene Glim, Fløng og Svogerslev tilsammen! På landjordene var der de gamle vandmøller, men også 4 vejrmøller. Arealet strakte sig mod øst helt til Fløngs markskel (med Marbjerg), mod syd til Glim, Darup, Kamstrup og Tjæreby skel, mod vest til Skt. Jørgensbjerg og Svogerslev, mod nord til Skt. Ibs, som var en del af byen, men et selvstændigt sogn. 

Desuden lå på Vestermarken Vognmandsmarken, som tidligere havde hørt til vognmændene i byen (i 1682 sad borgmester Jørgen Jensen på jorden). I 1682 havde vognmændene ikke et eget jordstykke. Det havde til gengæld byens magistrat (borgmestre og rådmænd), som 1682 disponerede over den største del af arealet som en del af deres løn (136 tdr. land, 45 tdr. hartkorn).

Jordene mod øst og vest blev brugt til græsning, men det store areal syd for byen, Vestermarken, blev dyrket.

Landsbyerne omkring Roskilde var - som det var almindeligt - dyrket i fællesskab. Med den klausul, at man kun kunne pløje og høste i fællesskab: Man hjalp hinanden, agrene var så filtrede ind i hinanden, at man ikke kunne klare sit eget uden at genere naboen. Deraf fællesskabet. Sådan var det ikke på Roskildes bymark. Her kunne enhver lodsejer klare sit, når han selv ville, også selv om de enkelte lodsejeres jord lå spredt ud over bymarken.  Bymarken dyrkedes som "alsædebrug". Der blev sået hvert år uden at områder blev lagt ud til hvile (sådan gjorde man heller ikke i landsbyerne, hvor en vang hvert år lå brak og kom  til kræfter).

Bymarken i middelalderen