1924 Ny vejbelægning |
|
![]() |
|
Ikke længe efter, at vejgruset på hele strækningen København-Roskilde var erstattet af chaussésten (1907-23) opstod behovet for en endnu mere jævn vejflade. Det var trafikmængden og især bilismen, der var grunden. Nogle tal fra vejen ved Damhuskroen kan belyse stigningen i trafikken:
Pr. dag | Vogne med 2 heste | Vogne med 1 hest |
1886 | 298 | 272 |
1921 | 186 | 143 |
1924 | 210 | 128 |
Antallet af hestevogne falder. Men antallet af biler stiger:
Pr. dag | Biler | Lastbiler |
1886 | 0 | 0 |
1921 | 326 | 176 |
1924 | 1366 | 312 |
Anden trafik stiger også:
Pr. dag | Motorcykler | Cykler |
1886 | 0 | 0 |
1921 | 147 | 930 |
1924 | 264 | 2423 |
Cyklismen gjaldt nok mest trafikken i hovedstadsområdet.
Forsøget med ny vejebelægning blev lavet ved at bygge vejen ekstra bred med flere spor. Som skiltene over vejbanerne viser, skulle hestevogne, biler med hårde og biler med bløde ringe køre ad hvert sit spor, der så på ruten var belagt med beton nogle steder, asfalt på andre. Man målte sliddet. Og valgte beton. Det var også det billigste. Senere gik man over til asfalt, fordi det ikke gav så mange frostskader, men mest, fordi det blev billigere.