Lilliendal Skuderupgård, Høvdingegård

Hovedbygningen er bygget om et par gange efter 1765. Først i 1852 hvor den blev yderligere forhøjet og moderniseret. I 1919 blev den forlænget.

Bårse Herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Billedet til venstre viser hovedbygningen, som den tog sig ud 1958. Billdet herunder viser bygningen, som den tog sig ud fra begyndelsen i 1765.
ccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc           

Lilliendal 
1640-1662 Skuderupgård var med sine 2½ tdr. hartkorn (1664) en såkaldt ejendomsgård i landsbyen Skuderup. Dens ejer var rådmand i Stege Gjord Rasmussen. Landsbyen Skuderup var på 10 gårde og 4 huse.

 

1662-1673 Rasmussen skødede gården til kornet Leonhart Lihnert. Men i matriklen 1664 står der dog, at det er Anne Gjordes i Stege (Rasmussens enke), der ejer gården, så måske er Lihnert kun lejer. Hans navn er der også usikkerhed om. I matriklen kaldes han Hans Lehnert. Herligheden ejedes af kronen, men den var pantsat til Jens Lauridsen på Vordoingborg.  
1673-1683 Michael Henriksen Tisdorph står nu som selvstændig ejer. Han er sognepræst i Skt. Nikolaj Kirke i København.  
1683-1717  Carl Heinrich Thomas Hein(s), som allerede havde købt en part i godset af Tisdorph 1673, køber til slut det hele. Hvornår han har afhændet den er lidt usikkert.  
1717-1726 Sikkert og vist er det imidlertid, at Christian Frantzen Toxsværd ejede gården 1717. Og at han solgte den 1726.  
1726-1730 Køberen var ritmester Georg (Jørgen) Frederik Segebaden, som solgte den videre 1730.  
1730-1741 Det var Jørgen Poulsen Wetmann, der købte gården. Da han døde 1740 ville enken Anna Hansdatter sælge, og det skete på en auktion 1741.  
1741-1753 Rådmand i København Johan Jack Hæseker bød højest, nemlig 811 rdl. for de 11½ tdr. hartkorn, som godset nu var oppe på. Han blev senere etatsråd og erhvervede 1745 den herlighedsret, kronen ejede, samtidig med, at han udvidede godsets størrelse gennem opkøb.  
1753-1757 Hæseker solgte sit gods til Anna Margrethe Sprang, enke efter oberst Ludvig Christoff Enslin. Enken solgte dog snart efter.  
1757-1760 Køberen Peder Qvistgaard var på lynvisit: Han solgte straks videre til endnu en enke, nemlig Sophie Hedevig Ziemers, som havde været gift med en københavnsk rådmand. Også hun solgte gården på en auktion.

1760-1785 Godset blev opkøbt som lystgård af kammerjunker og kaptajn i søetaten Hans Gustav Lillienskiold, som gav gården sit nye navn. På auktionen over Vordingborgs ryttergods 1774 købte han den af hovedgårdsparterne, der grænsede op til Skuderupgård (med de nedlagte landsbyer Skuderup og Eskebjerg) samt en del bøndergods i Øster Egesborg. Godset kom herefter op på 388 tdr. hartkorn. Han fik skøde på udvidelsen 1779 og købte Høvdingehus* og andet gods, så at han kom op på at eje 750 tfr. hartkorn. Det var således et helt nyt og større gods, han opførte en ny hovedbygning på og gav navnet Lilliendal.

1785-1795 Den ugifte københavnske rigmand, fabrikant og skibsreder Niels Lunde Reiersen købte Lilliendal og Høvdingegård*. 1783 havde han købt godserne Nysø, Jungshoved og Oremandsgård og han trak sig nu tilbage fra forretningslivet p.gr.a. svagelighed. Som nævnt ugift testamenterede han 1793 sin formue til den Reiersenske Fond, der skulle tjene til "Manufakturvæsenets og Industriens Udvidelse og Forøgelse" i hovedstaden og provinsen.

 

1795-1800 Da Reiersen døde, blev Lilliendal og Høvdingegård solgt til generalfiskal og justitsråd Peter Uldall. Han var ude på at oprette et baroni, men døde 1798, før planerne var ført ud i livet, så enken Antoinette Hansen endte med at sælge gårdene. Høvdingegård solgte hun 1799 til Lars Terpager Hansen, der døde 1833. Den havde herefter forskellige rigmænd som ejere.   
1800-1802 Køber af Lilliendal var Thomas Bech, som gav 143.000 rdl. Han brændte fingrene en smule, for 2 år efter måtte han sælge med tab (for 118.000 rdl.) til Holger Stampe til Nysø. Som straks solgte gården videre.

1802-1840 Ny ejer var baron (fra 1810 greve) Adam Christopher Knuth-Christiansdal (død 1844). Han ejede, som navnet antydede, godset Christiansdal på Lolland, som hans titel var knyttet til. Det fik han lov til at afhænde mod 1821 at oprette et fideikommis af Lilliendal. Allerede før sin død afhændede han fideikommisset til sin søn.
1840-1852 Sønnen var Christian Frederik Knuth-Christiansdal, som da han døde blev afløst af sin søn.
1852-1897 Det var Adam Christopher Knuth-Christiansdal, som forbedrede ejendommen.
1897-1936 Hans søn var  Christopher Knuth-Christiansdal, som døde 1942. Han spillede en rolle såvel landbrugsfagligt som politisk og overlod godset til sin søn, før han døde. Ved lensafløsningen afgav godset Østergård og en mindre del af hovedgården, som blev udstykket.
1936-1963 Sønnen hed Christian Frederik Knuth-Christiansdal, og han overdrog sin søn hovedgården 1950, men beholdt selv skovbruget til sin død 1963.
1950-1994 Sønnen Ulrich Christian Knuth-Christiansdal overtog tidligt driften af hovedgården, medens skovbruget først blev hans, da faderen døde 1963. Da han solgte godset fik han lov til at blive boende i forpagterboligen til sin død 2002.
1994-?? Det var interessentskabet  Lilliendal I/S ved brødrene Svend Theodor Kallehave Nielsen og Frits Johannes Kallehave Nielsen, der købte godset. Fra 2007 er førstnævnte eneejer,  

* Høvdingehus var i matriklen 1682 sat til kun 8 tdr. hartkorn. Den gav navn til en af de 12 hovedgårdslodder, som Vordingborg ryttergods blev opdelt i 1774, før godset skulle sælges på auktion, og var da på 298 tdr. hartkorn. Da godset kom i privat eje, gik man over til at betegne det Høvdingegård.