Oremandsgård

Bårse Herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Alfred Hage opførte hovedbygningen 1869-70. Arkitekt var Johan Schrøder, som var inspireret af fransk slotsstil. Bygningen brændte 1933 hvorefter en mere beskeden bygning blev opført med Mogens Clemmensen som arkitekt.

 

cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc

Det er uvist, hvordan ejerforholdene var i middelalderen. Lavadelsmanden Peder Bekere skøder 1356 "Ormæhowet och Ormæhowedhs Fang, som er i Gedhærudh och Pykby" til kronen. Om hele området har været krongods lige siden 1356, vides ikke, men 1651 ejer kronen det, og 1602 omtales det, at Peder Nielsen som birkefoged i Jungshoved birk bor på "Ofvermandtsgård".

Oremandsgård 

1602-1761 Oremandsgård var krongods og dens gamle hovedbygning blev afbrændt af svenskerne 1658-60. Godset blev under Frederik IV lagt under Vordingborg Rytterdistrikt i Jungshoved len.

1761-1785 Sammen med Jungshoved blev Oremandsgård overladt til Frederik V's yndling kammerherre Henrik Adam Brockenhuus, som senere også erhvervede Nysø. Oremandsgård er herefter underlagt Nysø.

1785-1795 Niels Lunde Reiersen overtager godset. Den ugifte københavnske rigmand, fabrikant og skibsreder købte også Lilliendal og Høvdingegård 1785. 1783 havde han købt godserne Nysø, Jungshoved og Oremandsgård og han trak sig samtidig tilbage fra forretningslivet p.gr.a. svagelighed. Han  testamenterede 1793 sin formue til den Reiersenske Fond, der skulle tjene til "Manufakturvæsenets og Industriens Udvidelse og Forøgelse" i hovedstaden og provinsen.  
1795-1803 Hans Petersen købte Oremandsgård ud af boet for 50.000 rdl. og drev gården som selvstændigt gods.  
1803-1824 Sønnen kancellisekretær Peter Benedikt Petersen arvede godset og udvidede ved køb af Engelholm.

 

1824-1846 Petersens arvinger solgte de 21 tdr. hovedgårdstakst og bøndergods for 210 tdr. hartkorn til Peter Nicolaj Arboe. Da han døde 1827, drev enken Anne Cathrine Collett godset videre. 
1846-1860 Hendes bror Peter Collett arvede godset. Han blev svensk-norsk minister i Konstantinopel.
1860-1872 Konsul Peter Anton Alfred Hage købte godset af dødsboet for 424.000 rdl. og drev det til sin død. Han drev købmandsvirksomhed i København og havde tjent mange penge. Han var nationalliberal politiker fra den grundlovgivende forsamling og til sin død, fra 1868 valgt til Folketinget i Roskilde.  
1872-1919 Sønnen kammerherre, hofjægermester Alfred Peter Anton Hage arver godset. Han blev valgt for Højre til Folketinget i Præstøkredsen og blev senere kongevalgt medlem af Landstinget. Han blev landbrugsminister i ministeriet Hørring 1897-1900, og blev senere den første formand for Dansk Naturfredningsforening.
1919-1963  Christoffer Friedenreich Hage arvede efter faderen og døde 1947. Hans enke Thyra Konow drev godset videre til 1963.
1963- Sønnen Daniel Friedenreich Hage drev godset videre.

Godsejer Peter Anton Alfred Hage