Skt. Christoffer
Domkirken 1470
Kapellets økonomi

                                             

Billedet stammer fra nordgavlen af Domkirkens korstole. Der er også et kalkmaleri med Kristoffer i Skt. Birgittas Kapel.

Kristoffer vises som regel som den store mand, der vadende i vand bærer det lille Jesusbarn på sine skuldre. Han støtter sig til en korsstav eller en stav, der slår rødder og skyder blade.  Sådan ses han også her.

Legenden fortæller, at kæmpe ved navn Offero kun ville tjene den største, han kunne møde. Han gav sig derfor i tjeneste hos sin konge. Snart så han dog, at kongen var bange for Satan, og han gik derfor i Satans sold. Men da Satan gøs for et kors, indså Offero, at han kun kunne tjene Kristus. Efter en engels råd gjorde han det ved at bære vejfarende over en rivende flod uden færgeløn. En nat bad et barn ham om at blive sat over Midt i floden blev drengen tungere og tungere. Offero. undrede sig over den tyngde, som tvang ham i knæ, men da sagde drengen: "Du bærer ikke alene en vejfarende, men også den, som har skabt verden". Så dykkede barnet Offero ned i vand og gav ham i dåben navnet Kristoforus, som betyder Kristusbærer. Kristoffer stak sin stav i jorden, og den skød grønne blade, og han forstod da, at han skulle prædike evangeliet. Kristoffer vandt martyriet, halshugget under kejser Dagnus en gang i 200-tallet.

Kristoffer kan tillige være valgt som emne ud fra et andet synspunkt. Dronning Margrethes slægt havde et nært forhold til denne helgen. Hendes farfar, kong Kristoffer 2., bar hans navn, og det samme gjorde hendes ældre og eneste broder, hertug Kristoffer, faderens medarbejder ved rigets genrejsning. Han ville have fulgt sin far som Kristoffer 3., men han døde, mens Margrete var barn. At indvie et kapel til Skt. Kristoffer var også en tjeneste at gøre kongehuset.