Gråbrødre Kloster
	Gråbrødre Klosterbygninger

I Ystad i Skåne er Sortebrødrenes Klosterkirke bevaret. Ystad Sankt Petri kirke

Klosterkirken havde en enkel rektangulær grundplan. Over de tre fag byggedes tre krydshvælv, alt er opført i teglsten, også indfatninger af døre og vinduer. Soklen er dog en skråkantsokkel af sandsten. Væggene har stået upudsede indtil hvælvene, som har været pudsede og hvidmalede med enkle dekorationer i top og på ribber. De højtsiddende vinduer, som nu er blændet, har fordelt et blødt lys i kirken. Desuden kom lys fra et østvindue og det bevarede vestvindue, der består af to spidsbuede vinduer forbundet af et cirkulært vindue foroven. I det nuværende skibs nordmur mod øst har man fundet spor efter en dør, som formodentlig har været munkenes indgang til kirken. Den spidsbuede vestportal med perspektivisk aftrappet indfatning samt vestmurens vindue og blændinger stammer fra det første kirkebyggeri. Gennem vestportalen kom verdslige ind i kirken. I skibet har man fundet spor efter en korskranke, som delte rummet i munkenes østlige del og menighedens vestlige del.

I første halvdel af 1300-tallet blev korpartiet opført med tresidet afslutning. I forbindelse med denne korudvidelse blev den oprindelige østvæg åbnet til den nuværende korbue. I tilslutning til korudvidelsen opførtes det slanke tårn. I 1200-tallet måtte der ikke opføres tårne ved franciskaner-klostre, men denne regel må åbenbart være gået i glemmebogen. Skibets sydmur fik tilføjet et gravkapel, som senere indgik i tilføjelsen af det søndre sideskib. I slutningen af 1300-tallet påbegyndtes opførelsen af klosterbygningerne, som stod færdige et stykke ind i 1400-tallet. Klosteret bestod af en østlig og en nordlig længe nord for kirken samt en mur mod vest. Kirkelænger og mur omkransede en indvendig klostergang. I 1430 opførtes det søndre sideskib, som åbner sig mod hovedskibet ved arkader.

Porthuset mod nordøst er den seneste tilføjelse, her har besøgende formodentlig henvendt sig, hvis de ville opholde sig i klosteret. Klosteret har fungeret som hospital og herberg for rejsende, især rejsende købmænd. Dette har formodentlig haft en gavnlig indflydelse på klosterets økonomi og har knyttet klosteret til de lokale stormænd. I 1532 blev munkene fordrevet fra klosteret, som derefter blev brugt som herberg og hospital. Med tiden blev især klosteret så medtaget, at kun dele af den østlige fløj og klostergang samt porthuset er bevaret.

Grundlæggelsen har fundet sted mens Alexander IV var pave, altså inden 1261. Isarnus var ærkebiskop 1302-10 og Olof var biskop 1323-46. Indvielsen af kirken i 1267 passer udmærket, men Isarnus og Olof kan ikke passe sammen, med mindre teksten skal tolkes som, at opførelsen af koret blev påbegyndt under Isarnus og fuldført under Olof.