Møller i Roskilde Vandløb Bistrup Vandmølle

Middelalderlig vandmølle.

Middelalderens håndværk var håndarbejde i dette ords egentlige betydning. Man brugte sine næver til alt arbejde, og maskinkraft var ukendt. Med én vigtig undtagelse: Vandkraften. Vandmøller kendes i Danmark fra 1100-tallet, hvor de for første gang nævnes i de skriftlige kilder.

Systemet er ret enkelt. I mangel af et vandfald (dem er der ikke mange af i Danmark) laver man en dæmning i et vandløb, så der dannes en (mølle-)sø. I den kunstige sø kan man dyrke fiskeri som på billedet, hvor der er åleruser (flettede kurve) i vandet. Når møllen ikke kører, leder man vandet ud via et afløb i siden af dæmningen. Men vil man have møllen i gang, lukker man afløbet, og vandet løber ud på vandhjulet, som er udstyret med skovle. Hjulet drejer så rundt og skaber kraft, mens vandet løber videre. Inde i huset omsættes kraften, så noget kan køre rundt både vandret og lodret. Vandret omdrejning havde man f.eks. - og det var det almindeligste i vandmøller - brug for, hvis man skulle have en møllesten til at male korn til mel. Men man brugte også vandmøller til at valse jern (lave plader, f.eks. til rustninger), hammermøller til smedning, savmøller til opskæring af tømmer og valkemøller til klædefremstilling, senere også til papirfremstilling.

Møllerne var middelalderens mest avancerede form for teknik. De gav mulighed for, at energikrævende arbejde, der ellers krævede mange menneskers eller dyrs indsats, lod sig udføre med en mindre arbejdsindsats.

Desværre siger kilderne ikke noget om, hvad Roskildes middelaldermøller har været brugt til. Arkæologien siger heller ikke noget, for ingen mølle fra byens middelalder er blevet undersøgt. De rigelige mængder kildevand har altid været et stort aktiv for Roskilde. Det er mange kilder, der har flydt (og til dels stadig flyder) i byen, og de har givet indbyggerne let adgang til frisk drikkevand, frådsten til de mange kirkebygninger og så altså vandkraft til at drive vandmøllerne. Kildevandet har oprindelig samlet sig i to vandløb, som vest og øst for byen søgte mod fjorden.

Det er bemærkelsesværdigt, at samtlige de mange vandmøller i Roskilde tidligt kom i kirkeligt eje. Møllerne var vigtige for byens erhvervsliv, men de må også have været en god overskudsforretning, siden de gejstlige institutioner var så ivrige efter at eje dem.