1618
1618
|
|
Der kommer en forordning om, at der hvert år skal holdes to landemoder for provsterne i hvert stift. Det er Sjællands biskop Hans Paulsen Resen, som står bag forordningen. På Sjælland afholdes landemodet i Roskilde i den gamle riddersal oven på Helligtrekongers Kapel i domkirken. Landemodet er også domstol i sager mod gejstlige. Når landemodet skal dømme i en sag, skal lensmanden på Roskildegård deltage. Når provsterne så kom hjem fra landemodet, skulle de samle præsterne i provstiet til kalenter, hvor de skulle kundgøre, hvad landemodet havde drøftet, besluttet og dømt. På denne måde opstod en ny kommandovej fra biskoppen i toppen til sognepræsterne i bunden. |
|
|
|
Med kansleren Christen Friis som initiativtager kommer der en ny skoleforordning. Nu skal der i alle stifter være stiftsskoler, gymnasier. Deres officielle betegnelse er gymnasium eller generalkollegium. Deres opgave skal være at forberede unge mennesker bedre til at komme på universitetet. En alt for stor del af latinskolernes disciple ender nemlig med at droppe ud og blive skrivere, degne, huslærere. Og riget mangler præster. I Roskilde får latinskolen, som jo er her i forvejen, denne opgave. I gymnasiet, som kunne kaldes et suppleringskursus til latinskolen, skulle disciplene blive bedre til teologi, græsk, hebræisk og filosofi. Derfor blev der ansat en særlig lektor i teologi - som samtidig skulle være sognepræst ved domkirken. |
|
|
|
30-årskrigen bryder ud i Tyskland ved at protestanterne i Prag i det daværende Böhmen gør oprør mod deres landsherre, den tyske kejser i Wien. Krigen får indvirkning på forholdene i Danmark - og lidt på forholdene i Roskilde. Det første resultat af ufreden bliver en voldsom inflation i Tyskland, og da man i Danmark bruger tyske dalere, og da sølvindholdet i disse falder, kommer inflationen også her til landet. |
|
|
|
Handelen via havnen stod stadig mest på øl fra
Rostock fragtet på både fra Samsø. Dette år landes der i alt 228
tønder øl. Skibene tager varer i form af mel og brød med sig retur til
Rostock. Af disse returvarer skulle der betales told ved udførslen.
Der kom andet end øl til havnen. Således landede skippere fra Samsø en del sild fra Limfjorden, som var fortoldet i Aalborg. Og 6 skibe fra Læsø bragte 1200 tørrede hornfisk i land i Roskilde. |
|
|
|
Roskilde havde et livligt samkvem med byer på Kattegats østkyst - i Halland, som var dansk, og i Bohuslen, som dengang var norsk og dermed også dansk. Fra en række små byer på kysten kom der tømmer og kul samt atter fisk, torsk og laks. Den vigtigste handelspartner i disse år for Roskilde var Kalvsund, en lille by i skærgården i Bohuslen. |
|
|
|
Altertavlen i Svogerslev Kirke lavet af Roskildesnedkeren Brix Snedker sættes op i kirken. |
|
|
|
De nye bestemmelser om lejermål/hor kommer til anvendelse i Roskilde. En bagersvend havde "beligget" en pige. De tjente begge hos en bagermester. Sagefaldet (bøden) lød på 12 gode dalere (dvs. rigsdaler i modsætning til sletdalere) til svenden, mens pigen slap med det halve, altså 6. En anden kvinde havde "ladet sig beligge" af en soldat, som af det nyoprettede Ostindiske Kompagni var sendt til Sri Lanka. De fleste ombord på skibet, sikkert også soldaten omkom på rejsen, og pigen måtte betale en bøde på 32 mark (lidt mere end 6 rigsdaler). |
|
