1676

  

Teologen Jørgen Witzleben flytter fra Algade nr. 6. Det er uvist, hvad der sker med beboelsen. Den er tegnet her efter Resens kort over Roskilde, der er lavet præcist på denne tid.

Skånske Krig blev afgjort på land. For selv om skåningerne rejste sig og hjalp danskerne, og selv om den danske hær næsten havde vundet det største slag, der nogensinde har stået i Norden, slaget ved Lund den 4-5. december 1776, hvor svenskerne kom med 8000 mand og danskerne stod parat til at slå dem med 11000 mand (5000 danske og 3000 svenske faldt), så endte slaget p.gr.a. fejl og overmod på dansk side med en svensk sejr.

I januar indkvarteres Kongens Livregiment under oberst Niels Rosenkrantz i Roskilde, og byen skal betale. Det er første gang, Roskilde får en dansk garnison.  Hver soldat skal daglig have 5 skilling i kvarterpenge. Byen skal også sørge for at holde 67 officersheste forplejet. Endelig skal man tage sig af plejen af 93 syge soldater. Så januar måned kostede byen over 900 rdl. Som kompensation fik byen tilført rug og byg fra krongodset omkring byen, men det blev ikke fordelt til borgerne, idet borgmester Jørgen Jensen oplagrede det på Sortebrødregård.

Kobberskatten ophører. Flådeoprustningen er den del af krigsomkostningerne, som er dyrest. Regeringen indfører derfor en bådsmandsskat. Der indføres samtidig en ekstraordinær krigsskat, krigsstyren, som pålægger Roskilde over nogle år at udrede 10.432 rigsdaler oven i de øvrige skatter.

De mange soldater i byen betød, at antallet af lejermålssager steg.  Bytinget kunne kun idømme kvinden bøde (eller korporlig afstraffelse), for soldaterne var ikke underlagt fogeden, men den militære strafferet. Det var regimentschefen, der skulle afgøre, hvad der skulle ske med en soldat, der havde forbrudt sig.

Forrige år    Næste    Kort    Register    Tidstavle