1677

	Peder Hansen Resens (1625-88) kort over Roskilde tegnes i bogen "Dansk Atlas” (på latin, 30 foliantbind med topografiske beskrivelser, som aldrig er udgivet samlet), der også indeholder beskrivelser af ting og sager fra byen og dens kirker. Det er det første kort, man kender over Roskilde.
	Resen beskriver også Roskilde med ord og nævner en masse bygninger, der nu er forsvundet.  Og skriver: "...af denne Storhed er nu knap Skyggen tilbage, idet Byen er sunket ned til en endog særlig grad af Ringhed og Lidenhed. Der, hvor Troja laa, er nu den flade Mark, og hvor der fordum stod Bygninger, straalende af Kobber og Guld, der dyrkes og tilsaas nu aarlig mange tønder Land Agerjord".
	Krigen koster mange penge, og dem var der i forvejen ikke for mange af. Regeringen finder på at udskrive et ildssteds- og kvægtalsmandtal, en skat på ejendomme og husdyr. Mandtallet betyder, at alle huse i Roskilde beskrives.
	Ud fra mandtallet kan man se, at Roskilde nu endelig har rejst sig befolkningsmæssigt efter den store nedtur under svenskekrigene.
	Skt. Pedersstræde (tidligere Klosterstræde) kaldes på Peder Hansen Resens kort over Roskilde Sejermagernes Stræde (en sejermager er en urmager).
	Ringstedgade (som dog er ældre: Her lå Skt. Budolfi Kirkegård) nævnes også for første gang på Peder Hansen Resens kort over Roskilde
	Domkirkestræde nævnes på Peder Hansen Resens kort over Roskilde.
	1/7 står slaget i Køge Bugt. Lyden fra kanonerne kan høres helt til Roskilde. Slaget kunne have afgjort krigen, idet det lykkedes chefen for den danske flåde, Niels Juel, at få splittet den svenske flåde så meget ad, at den ikke kom sig over det i resten af krigen. Men de landmilitære operationer i Skåne faldt ikke ud til dansk fordel, selv om de to hære var jævnbyrdige i antal, udrustning og kampmod. Det var i sidste evne generalernes manglende overblik, der svigtede danskerne.
	Vognmændene i Roskilde blev friholdt for skatterne, fordi de i flere af de foregående år havde kørt gratis for staten.
	Duebrødre Communitet var friholdt fra skat til byen. Det betalte sammen med de gejstlige og slap med meget mindre.
	Optællingerne i forbindelse med kvægskatten giver et ganske godt billede af, hvordan bylandbruget i Roskilde har fungeret.
	Oberst Bauditz’ regiment bliver indkvarteret i Roskilde. Borgerne klager til amtmanden Johan Kristoffer Körbitz, som fik organiseret en mere retfærdig fordeling af indkvarteringen. Det lykkedes for borgerne at få  omegnens bønder og godsejere til at levere korn til indkvarteringen.
	Herlufsholm sælger en gammel gård i Støden til en bonde, som driver landbrug. Der blev drevet landbrug fra denne gård helt frem til 1930-erne.
	Ved mandtallet boede de fleste af byens spidser, nuværende og tidligere rådmænd og borgmestre, omkring Torvet i Laurentii rode.
	Eva Schrøders (Motzfelds) gård på hjørnet af Torvet og Bispegårdsstræde blev talt op til at være byens største og rigeste.
	I mandtallet nævnes rådmand Nicolai Nielsen Verdel, byens næstrigeste mand, som drev købmandshandel fra en gård på hjørnet af Torvet og Gullandsstræde (i dag Stændertorvet 2).
	Købmandsgården Algade 15 er nævnt i mandtallet. Her bor rådmand Anders Andersen den yngre, som det år var den rigeste i Rådhus rode. Her var 9 ildsteder, og han var den eneste i byen, som ejede 12 svin.
	Høker Morten Ebbesen Kock, der fik sit bo konfiskeret i en lejermålssag, blev ikke slået helt ud. Han optræder dette år i oversigten over ejendomsskatter som en, der skal betale skat af 5 skorstene.

Forrige år    Næste    Kort    Register    Tidstavle