| Egemarke |
 |
En grundmuret hovedbygning og avlsbygningen af bindingsværk blev opført 1826. 1880 blev den nuværende hovedbygning bygget, delvis ved udbygning af den oprindelige fra 1826. Ca. 1948 blev der foretaget forbedringer af avlsbygningerne ved Uldall-Ekman og Peter Brogaard.
|
 |
||
|
Egemarke |
||
| -1536 |
Egemarke ligger i Føllenslev Sogn i Nordvestsjælland. Noget gods i Egemarke og Havnsø var oprindeligt bispegods. Det hørte under Dragsholm len. |
|
| 1536-1700 | Bispegodset tilfaldt kronen efter reformationen, men hørte stadig til Dragsholm len. Egemarke var 1688 en landsby med 9 gårde. |
|
| 1700-1710 | Ca. 1700 blev landsbyen afbrudt og en hovedgården oprettet. Dens første ejer var højesteretsassessor Brostrup Albertin, der solgte gården 1710 . |
|
| 1710-1719 | Hansolgte til assessor Jens Hellegaard til Vognserup for 16.000 rdl. Egemarke var da på 85 tdr. ufrit hartkorn, bøndergodset var på 272 tdr. hartkorn. | |
| 1719-1728 | Ved auktion 1711 efier Hellegaards død købtes gården af stiftamtmand Friderich Christian Adeler til Dragsholm (død 1726). |
|
| 1728 -1759 | Sønnen Frederik von Adeler arvede og solgte den 1759 for 16.000 rdl. sammen med Algestrup*. | |
| 1759-1782 | Han solgte til sin brors svigersøn, oberstløjtnant Helmuth Gotthart von Barner (død 1775). Enken Henriette Margrethe Lente Adeler beholdt Egemarke til 1785, da hun overdrog den til sin søn. |
|
| 1782-1809 | Sønnen var kammerherre Leopold Theodor Barner, som betalte 57.000 rdl. da. courant for at få godset. Efter Barners død 1809 købtes godset af en grosserer. | |
| 1809-1823 | Grossereren var Johannes Schartau. Efter hans fallit 1823 blev godset overtaget af staten. | |
| 1823-1842 | Staten beholdt Egemarke og Algestrup ganske længe, men 1842 sattes de til auktion og købtes af to forskellige, så at godserne herefter blev drevet hver for sig. |
|
| 1842-1894 | Egemarke blev købt af cand. jur. (senere hofjægermester) Christian Emil Grüner. Efter hans død 1894 overtog enken Ludvigne Grüner, som døde 1906, gården. Hendes søn Gustav Emil Grüner var forpagter. |
|
| 1906-1948 | Det blev sønnesønnen Christian Emil Georg Gustav Grüner, der arvede gården ved bedstemoderens død. | |
| 1948-1978 | Han solgte 1942 til forpagter Aage Lohmann Poulsen for 1.450.000 kr., efter at 55 ha. var udstykket. | |
| 1978-2007 | Næste ejer var Ove Lohmann Poulsen. | |
| 2007- | Han efterfulgtes af Claus Lohmann Poulsen. Egemarke Gods er på 557,5 hektar med Bjergagergaard og Gyldenager. | |
|
Hovedbygningen er en toetages hvidkalket bygning med kamtakkede tværgavle og skifertag.
|
 |
* Algestrup var 1688 en landsby med 9 gårde. 1735 fik Friderich Adeler bevilling til at nedlægge dem og Iægge jorden sammen med Gammelrands gårde til en hovedgårdd. Den blev på 15 tdr. frit, 39 tdr. ufrit hartkorn (senere forøget til 60 tdr. ufrit hartkorn). Den havde fælles ejere med Egemarke indtil 1842, da den af staten solgtes til grosserer Hans Hansen for 153,500 rdl.
