Skarsholms historie Brugsstørrelser Gods og arvedeling Skarsholmslægten

Skarsholmslægten har fine aner, idet stamfaderen var et uægte kongebarn. Man kan derfor formode, at det gods, slægten kommer i besiddelse af efter, at de ophører med at være hertuger og grever, må være gammelt krongods. Allerede grevesønnen Barnum Eriksen skriver sig til Skarsholm. Han var gift med en ætling af den godsrige hvideslægt, så noget af godset under Skarsholm kan også stamme fra denne slægt. I den tidlige middelalder førte ingen adelige jordebøger (regnskaber over godsdriften). Så vil man se, hvordan et konkret adelsgods med hovedgård, fæstegårde i nærheden og strøgods så ud, må man sammenstykke et billede af de sparsomme dokumenter, vi har fra datiden: Skøder og gavebreve. For Skarsholm i Skippinge herred kan man finde følgende dokumenter:

1. Skøder fra 1408 udstedt af Edel Jacobsdatter Basse, Hans Podebusk og Christine Eriksdatter Skarsholm til dronning Margrethe.

2. Skarsholm 1369 ses endvidere af afhændelser fra Gertrud Pedersdatter Grubbe, enke efter Erik Barnumsen.

3. Skarsholm 1369 ses af afhændelser fra  Barnum Eriksen (død 1401).

4. Christine Eriksdatter Skarsholm gods kendt fra dokumenter fra 1401, 1421 og 1434.

Lægges oplysningerne fra alle disse kilder om afståelser og arv sammen, får vi et rekonstrueret billede, der viser, at godset i  1369 havde følgende antal gårde under sig, nært (Skippinge) og fjernt.:

1 bol kan sættes til ca. 4 sjællandske normalfæstegårde. Der går 24 ørtug på et bol lig med 8 øre og 12 penninge på 1 ørtug, altså 36 penninge på 1 øre. Med 15 fæstere er man ikke en stor godsejer, men man var mere end en landsbyvæbner. 1 mark (skyldjord, guld eller sølv) svarer til 8 øre og altså også 24 ørtug. 1 mark (som er en senere betegnelse) svarer altså til 1 bol.

* I pant.