Bisper
	Ramløse bispelen
	Oversigt over biskopper

Ramløse ligger nord for Arresøen på vejen mellem Frederiksværk og Helsinge. I byen var fra den tidlige middelalder en fogedgård under Roskilde bispestol, "Hovgård". Rike (også kaldet Ric, Ricco, Rikko) var en tid den voldsomme Erik Emmunes huskapellan. I 1135 gjorde Erik ham til bisp i Slesvig. Ved ærkebisp Assers død 1137 prøvede Erik Emmune, og efter ham Erik Lam, at gøre Rike til ærkebisp i Lund. Det lykkedes ikke, men Roskildebispen Eskild fik ærkestolen, og Rike blev bisp i Roskilde, men virkede mere som politiker og hærfører end som bisp. Tiden var præget af "kongsemner", fordi dansk lov ikke sagde noget om, hvem der havde mulighed for at blive konge ved en konges død, og fordi de tidligt middelalderlige konger havde så mange børn i og udenfor ægteskab, at det vrimlede med kongeætlinge. Harald Kesja (spyd) var uægte søn af Erik Egode. Da Erik Egode rejste på pilgrimsfærd, blev Harald Kesja rigsforstander. Haralds søn Oluf mente siden, at han havde krav på den danske krone, og han prøvede at erobre den fra Erik Lam. Rike drog på Erik Lams vegne imod Oluf og slog ham ved Gentofte (Buddinge Å, efter enkelte Bydinge Å nord for Arresø). Oluf flygtede til Halland, men vendte tilbage og fik at vide, at Rike var i Ramløse, vel på Hovgård. Oluf må ikke have kendt Ramløse by. Han og hans folk kom efter mørkets frembrud, og kun ved at lytte efter, hvor der var midnatsmesse, fandt de frem til gården, Hovgård. Rikes kammersvend blev dræbt på tærskelen, da han ville stænge døren. Rike afbrød messen, greb sit skjold og kæmpede drabeligt, mens hans folk stoppede dyner og bolstre for døre og glugger. Oluf lod så gården stikke i brand. Det hævdes, at Rike så kom ud under frit lejde for at tale med Oluf, en anden tradition hævder at han stak hovedet ud af en glug for at tale med ham, men i alt fald fik han omgående hovedet flækket af en økse, 18. oktober 1139 (årstallet usikkert: 1142 er også nævnt). Rike var Roskildestolens ottende biskop. Af Hovgård skal det være muligt at se svage spor ved pløjning, for eksempel teglsten, der dog må være fra en noget senere tid.

Mere om biskop Ricco fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "Biskop, var først Erik Emunes Kapellan og skal have været sin Herre en god Støtte i hans Kamp for Kronen. Erik lønnede ham med Slesvigs Bispestol (1135), og senere, da han efter Ærkebiskop Assers Død ikke vilde have Eskil til hans Efterfølger, tvang han Lunds Domkapitel til at vælge R. (1137). Strax efter blev Erik imidlertid myrdet, og nu omstyrtede Lundekan n ikern e det ufri Valg og kaarede Eskil. Erik Lam, der til Begyndelse fulgte sin Forgængers Politik, vilde med Magt sikre R. hans Ærkebispeværdighed, men gav dog tabt over for Skaaningernes Fasthed. R. selv faldt imidlertid ikke til Føje, før den sjællandske Stormand Peder Bodilsen (II, 458) overtalte ham dertil, og nu blev han holdt skadesløs ved at blive Eskils Efterfølger som Biskop i Roskilde; men Erik Lam maatte tvinge Kanni-kerne til at foretage Valget (1138). En kort Tid levede R. nu i Fred og deltog bl. a. i Kirkemødet i Lund med den pavelige Legat Theodignus (Avg. 1139). Snart efter udbrød den voldsomme Tronkrig mellem Erik Lam og Oluf Haraldsen (XII, 426), og her kom den krigerske R. til at spille en fremragende Rolle. Fra Skaane gjorde Oluf et Indfald i Nordsjælland, men R. slog ham ved Buddinge Aa, ikke langt fra Gjentofte. Oluf tænkte blot paa Hævn, og ved et nyt Tog fra Halland lykkedes det ham at overrumple R. i Ramløse ved Arresø, medens han sang Ottesang. R. greb til Vaaben, og hans Kapellaner stængede Døren; men Oluf satte Ild paa Huset. R. bad da om Lejde, og Oluf gav venlige Ord; men aldrig saa snart rakte Biskoppen Hovedet ud, før han blev nedhugget. Dødsdagen var 18. Okt. Dødsaaret angives forskjellig, men er vistnok 1142. Hans Drabsmand blev bandlyst, og Erik Lam hævnede snart sin tro Tilhænger ved at fælde Oluf i Skaane (1143)."