Våbnet viser en hvid bjørnelab i blåt. På hjelmen et hvidt enhjørningshorn. Uradelssslægt fra Fyn først nævnt 1310 med Oluf Bjørnsen.	Oversigt over lensmænd Lenet
	Andre af slægten Stamtavle for slægten Bjørn

Bjørn Andersen var rigsråd og lensmand i Roskilde fra 1566 til 1572, altså under den Nordiske Syvårskrig. Han var tillige lensmand i København, en vigtig post. Som lensmand fik han af Frederik II ordre om at nedbryde Skjoldenæsholm, som hørte under lenet. Stenene skulle bruges til opførelsen af Frederiksborg slot. Han fik også tilladelse til at mageskifte gods med domkapitlet i Roskilde, hvilket ellers kun kronen kunne gøre.

Han var gift første gang med Sidsel Ulfstand, anden gang med Karen Friis, hvis far var bror til den tidligere kansler, Johan Friis. Fra ham havde hun arvet Vinderup(gård), det senere Eriksholm øst for Holbæk. Bjørn Andersen mageskiftede 1573 sin kones gård ved Holbæk med kronen og erhvervede i stedet Vitskøl Kloster ved Limfjorden. Han mageskiftede samme år Ormager i Krummerup sogn i Flakkebjerg herred og Gimlingetorp, det senere Gyldenholm, i Kirkerup sogn i Flakkebjerg herred (alt sammen gods som tidligere havde hørt under Sorø kloster) med kronen.

	Ligstenen med de to hustruer til venstre og herover udsnit med Bjørn Andersen
Til højre en tegning af stenen af Søren Abildgård, hvor våbenskjoldene over de døde med anernes våben er mere tydelige.       Se mere under Ørsted kirke på http://www.gravstenogepitafier.dk/

Mere om Bjørn Andersen fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "Rigsraad, Sønnesøn af foran staaende Navne og Søn af Anders Bjørnsen til Stenalt og Anne Gjordsdatter (Drefeldt), blev født 30. Juli 1532 paa Stenalt. I Drengeaarene mistede han sin Fader, ved hvis Død han ikke blot arvede sin Fædrenegaard Stenalt, men ogsaa, kun 9 Aar gammel, erholdt sin Faders Forlening, Rugsø Herred, som han beholdt til 1548.

Efter at have gjort Tjeneste som Hofsinde blev han 1562 beskikket til Landsdommer i Sjælland, hvor han ejede et Par Hovedgaarde, Vinstrup og Vinderup; som Landsdommer var han forlenet med Fredsgaarde. Under den nordiske Syvaarskrig gjorde han Tjeneste som Proviantmester 1563-66, men blev det sidstnævnte Aar forlenet med Kjøbenhavns Slot og Roskildegaard og tog da Afsked som Landsdommer. Aaret efter blev han Rigsraad, og det følgende Aar forøgedes hans betydelige Forleninger yderligere med Tryggevælde samt Munkeliv Kloster og St. Hans Kloster i Bergen, medens han mistede Abrahamstrup, som hidtil havde været forenet med Kjøbenhavns Slot; 1571 fik han endnu St. Agnete Kloster i Roskilde. Sine norske Len beholdt han til 1578, men alle de danske fratraadte han 1572 og blev i Steden Lensmand paa Aarhusgaard, som han endelig 1580 ombyttede med Aalborghus; dette sidste Len beholdt han til sin Død. B. A. var ikke blot en dygtig, anset og fædrelandskjærlig Mand, men ogsaa en efter den Tids Forhold lærd Mand, hvis Hus synes at have været et Samlingssted for Datidens lærde Verden; bl. a. stod han i nøje Forbindelse med Anders Sørensen Vedel. Ogsaa som Jorddrot indtog han en fremragende Stilling. Sine førnævnte sjællandske Gaarde mageskiftede han 1573 til Kongen mod det gamle Vitskøl Kloster, Gunderupgaard og Strandbygaard i Jylland, hvor han i Forvejen ejede Stenalt og Vor. Af Vitskøl Kloster oprettede han en Hovedgaard, som han kaldte Bjørnsholm, og denne saa vel som sine andre Gaarde forsynede han til Dels med helt nye Bygninger, medens han samtidig ivrig tog sig af de tilliggende Kirker og Skoler. B. A. døde allerede 15. Okt. 1583 paa Bjørnsholm og blev begraven i sin Sognekirke Ørsted. Efter sin første Hustru Sidsel Truidsdatter Ulfstands Død 7. Avg. 1561 ægtede han 29. Juni 1567 Karen Henriksdatter Friis (f. 21. Dec. 1541 d. 3. Juni 1601). Af begge Ægteskaber var der Børn, i alt 9, men desuagtet uddøde den gamle Slægt, hvortil han hørte, paa Mandslinjen 1596 med en af hans Sønner, Jacob B."