1653      Niels Rasmussens enke
Niels Rasmussen

Dansk øl

Billedet er fra en tysk kogebog fra 1581og viser en værtshuskok i funktion. Det ligner et alsidigt køkken. Det får man også indtryk af, at Niels Rasmussens enke, Sidse, havde ud fra en regning fra 6. april 1653 (formentlig er det en af Iandets ældste værtshusregninger).

Dronningen havde i nogen tid haft besøg af sin bror, som nu var på vej hjem til Tyskland. Han blev ledsaget til Korsør af folk fra hoffet, nemlig hertug Ernst Günther (stamfader til Augustenborgerne), kongens overskænk og underopvarter plus nogle tjenere. På vej hjem fra Korsør blev de i Roskilde overmandet af sult og - ikke mindst - tørst. På regningen står, at de fik middagsmåltid og blev bespist og trakteret således: (beløb anført i rigsdaler = 96 skilling; 1 ort = 24 skilling)

1 kalkunsk hane 

1 rdl.

2 unge lam

1½ rdl. 16 sk.

2 par småhøns 

½ rdl.

fersk oksekød for 

½ rdl.

sukker 1 pund 

½ rdl.

sukat 1  pund 

½ rdl. 32 sk.

1 ret saltet laks 

32 sk.

hvedemel 3 pund 

1 ort

æg ½ ol 

16 sk.

brød 

32 sk.

muskatblomme 

4 sk.

ingefærpudder 

4 sk.

safran 

2 sk.

kanelpudder 

2 sk.

rosenvand 1 pæl 

10 sk.

rosiner ½ pund 

6 sk.

korender 1 pund 

12 sk.

smør ½ otting 

1 rdl.

fransk vin eller tilsv. 6 potter á 12 sk.

3 ort

øl 36 kander á 4 sk.

1½ rdl.

På regningens bagside er det nævnt, at 10 personer blev bespist med hver et måltid til 1 ort uden nærmere specifikation. Det har formentlig været soldater og køresvende, som måske har fået "dagens ret", hvortil de fik 6 potter fransk vin og 8 kander øl. 

Det er i øvrigt meget oplysende, at man anfører mængder og priser på de varer, som er medgået, i stedet for navnet på de retter, som blev serveret. Om drikkevarerne kan oplyses, at en pæl er ca. ¼ liter, en pot er ca. 1 liter og en kande ca. 2 liter, så det er ganske store mængder, de bar skyllet ned. Øllet er på regningen opført som "danst øl" - ikke dansk øl, men øl fra Danzig, hvorfra store mængder blev importeret og serveret i rådhuskældrene tillige med Rostockøl, som var meget populært. Der var flere grun­de til at rådhuskældrene var sit fremtrædende drikkesteder. Den ene var, at borgmestre og råd tjente godt på det og en anden grund kunne være, at de gamle kælderhvælvinger - som næppe fandtes i mange bygninger - var ideelle til opbevaring af øl og vin. Man bryggede også dansk øl - også i Roskilde - men det var ikke så populært som det tyske.

Sidse Niels Rasmussens solgte gæstgiveriet i Hersegade til Jørgen Hansen i 1656.